Sebastian Juul
Tre gratis selvtjek kan afsløre, om svindlere allerede har misbrugt din identitet, og lukke muligheden for nye lån.
Identitetstyveri rammer i Danmark primært via stjålne personoplysninger som navn, CPR-nummer og MitID. Når tyven først har adgangen, kan vedkommende både oprette lån, mobilabonnementer og online-køb i dit navn, uden at du opdager det, før en opkrævning eller en inkassosag lander i e-boksen.
Omkring 0,4 procent af danskerne mellem 16 og 74 år blev udsat for misbrug af personoplysninger i 2023, svarende til mellem 16.000 og 26.000 personer, opgør Det Kriminalpræventive Råd i rådets seneste offerundersøgelse. De fleste opdager det først, når skaden er sket.
De tre selvtjek nedenfor koster ingenting og tager tilsammen under ti minutter.
Tjek om du står i RKI
RKI-registret drives af kreditoplysningsbureauet Experian og samler betalingsanmærkninger, som banker, teleselskaber og butikker bruger til at vurdere, om du er kreditværdig. Oplever du en pludselig anmærkning, du ikke selv kender, er det et stærkt tegn på, at en anden har optaget noget i dit navn.
Som privatperson kan du logge ind med MitID på minexperian.dk og se dine egne RKI-registreringer uden at det efterlader spor eller koster penge. Opslaget er ikke en låneansøgning og tæller ikke mod dig, og du kan gentage det så ofte, du vil.
Tjek Debitor Registret
Ved siden af RKI findes Debitor Registret, der ejes af Dun & Bradstreet (tidligere Bisnode) og bruges af advokater, inkassobureauer og finansvirksomheder til at indberette ubetalt gæld. En registrering her gør det i praksis umuligt at optage lån eller købe på kredit.
Privatpersoner kan logge ind med MitID på mindbroplysning.dk og se egne registreringer. Servicen er forbeholdt privatpersoner og kræver fast dansk adresse. Står der poster, du ikke genkender, så notér dato og afsender, inden du går videre til politianmeldelse.
Læg en kreditadvarsel på dit CPR
Det stærkeste gratis værn er en kreditadvarsel i CPR-registret. Advarslen er en markering på dit CPR-nummer, der skal få banker og virksomheder til at skærpe identitetskontrollen, før de yder lån eller kredit i dit navn.
Du opretter den selv via selvbetjeningsløsningen på borger.dk. CPR-administrationen beskriver den som “et signal til virksomhederne om at udvise særlig opmærksomhed i forbindelse med deres identitetskontrol, før der ydes lån eller kredit”. Du skal være fyldt 15 år for at oprette den, og du kan selv fjerne markeringen igen, når du ikke længere ønsker den.
Myndighedsportalen Sikkerdigital.dk beskriver kreditadvarslen som en forebyggende foranstaltning mod, at svindlere bruger stjålne personoplysninger til at optage lån i dit navn. Bagsiden er praktisk: Når markeringen står aktivt, kan du selv opleve, at det tager længere tid eller bliver sværere at få lån eller kredit, fordi virksomheden skal bruge ekstra ressourcer på at bekræfte, at det reelt er dig.
Opdager du misbrug under de tre tjek, så anmeld forholdet til politiet via politi.dk og kontakt din bank med det samme. Hæfter du for lånet eller købet, er det som regel finansvirksomheden, der bærer tabet, når identitetstyveriet dokumenteres.
