Emil Martesen
Et enkelt “ja” til et ukendt nummer kan blive brugt til at bekræfte en aftale, du aldrig har indgået.
Svindlere ringer op og stiller tilsyneladende uskyldige spørgsmål som “kan du høre mig?” for at lokke et hurtigt “ja” ud af den anden ende.
Optagelsen bliver derefter klippet ind, hvor den skal, så det lyder som om, du har sagt ja til en aftale, advarer den tyske forbrugerorganisation Verbraucherzentrale.
Metoden er nem at falde i, fordi selve spørgsmålet virker helt almindeligt. I nogle tilfælde bliver samtalen sammensat så præcist, at “ja”-svaret placeres midt i en sætning om et abonnement, en spillegevinst eller en strømkontrakt, som modtageren aldrig har hørt om før.
Nogle dage senere kommer regningen
Først når regningen eller kontraktpapirerne dukker op i postkassen, opdager de ramte, hvad der er sket.
Afsenderen henviser til det telefoniske “samtykke” og kræver betaling for en ydelse, kunden ikke har bestilt.
Verbraucherzentrale slår fast, at et løst “ja” i telefonen ikke er en juridisk gyldig aftale, og at man ikke behøver at betale sådanne regninger. Ved en række aftaletyper, som energi, mobil, internet og lotterier, kræver tysk lov endda en skriftlig bekræftelse, før aftalen overhovedet er indgået.
Klagerne stiger, og bøderne løber op
Problemet er ikke småting. Den tyske teleregulator Bundesnetzagentur modtog 39.842 skriftlige klager over ulovlige reklameopkald i 2025, en stigning på seks procent i forhold til året før, oplyser myndigheden. Over hver fjerde klage handlede om præmiespil.
Bundesnetzagentur udstedte samme år bøder for i alt 1,099 millioner euro (cirka 8,2 millioner kroner) i 13 større sager mod virksomheder bag ulovlig telefonreklame. Myndighedens præsident Klaus Müller kalder de ulovlige opkald en massiv belastning for forbrugerne og en trussel mod fair konkurrence i de ramte brancher.
Sådan undgår du fælden
Rådet er enkelt: svar aldrig et ukendt nummer med et blankt “ja”. Brug hele sætninger i stedet, for eksempel “jeg hører dig”, hvis du vil bekræfte, at forbindelsen er i orden. Sig klart fra, hvis samtalen udvikler sig til et salgstjek, og læg på ved den mindste tvivl.
Bliver du alligevel ramt, bør du notere opkaldets tidspunkt, nummeret og hvad der blev sagt. Regninger baseret på et manipuleret “ja” skal ikke betales, understreger Verbraucherzentrale.
Danske forbrugere kan ringe til Cyberhotline
Samme mekanik bruges også mod danske telefonabonnenter. Ældre Sagen anbefaler, at man aldrig udleverer koder, betalingskortoplysninger eller MitID-oplysninger over telefonen, og at man lægger på og selv ringer virksomheden op på et nummer fra dens officielle hjemmeside, hvis noget virker mistænkeligt.
Har man allerede overført penge eller udleveret oplysninger, kan man ringe til Cyberhotline for digital svindel på 33 37 00 37.
