Morten Lyhne Petersen
Brandeksperter peger på en stribe almindelige husholdningsapparater, der aldrig bør sidde i en forlængerledning.
Vaskemaskinen i bryggerset, hårtørreren i badeværelset og den lille luftvarmer i sommerhuset har én ting til fælles. De producerer varme og trækker så meget strøm, at en standard forlængerledning kan smelte og antænde, hvis den belastes for længe.
I USA er hjemmebrande på grund af elektriske fejl en så fast statistik, at myndigheder og brancheorganisationer udgiver vejledninger hvert år. Den uafhængige Electrical Safety Foundation International (ESFI) opgør, at omkring 51.000 hjemmebrande hvert år kan føres tilbage til elektriske årsager, med næsten 500 dødsfald og materielle skader for 1,3 milliarder dollars.
Den enkle regel elektrikere gentager
Den amerikanske elektriker Dan Mock fra firmaet Mister Sparky har formuleret tommelfingerreglen, som går igen i utallige sikkerhedsvejledninger. Han siger, at en luftvarmer aldrig bør tilsluttes via en forlængerledning, fordi apparatets høje strømforbrug overstiger, hvad ledningen er bygget til.
“Du bør aldrig sætte en luftvarmer i en forlængerledning. Det er en alvorlig sikkerhedsrisiko og kan starte en brand, fordi luftvarmeren trækker så meget strøm, at de fleste forlængerledninger ikke kan håndtere det. Sæt altid en luftvarmer direkte i et vægstik,” lyder hans anbefaling.
Reglen er enkel. Hvis apparatet producerer varme, eller hvis det tænder og slukker automatisk i løbet af dagen, hører det i vægstikket.
De konkrete apparater og watt-tallene
Listen over apparater, brandsikkerhedsorganisationer fraråder at slutte til en forlængerledning, går igen på tværs af kilder. Den amerikanske brandmyndighed USFA opfordrer i sin vejledning til at bruge forlængerledninger midlertidigt og aldrig sammen med luftvarmere eller aircondition-anlæg.
Konkret nævner amerikanske elektrikere og brandmyndigheder syv kategorier:
- Luftvarmere, der typisk trækker mellem 1.000 og 1.500 watt
- Hårtørrere, krøllejern og glattejern, der kan nå op på 1.800 til 2.000 watt
- Mikroovne og toastovne
- Køleskabe, frysere og andre store hårde hvidevarer
- Vaskemaskiner, opvaskemaskiner og elkomfurer
- Vindues- og mobile aircondition-anlæg
- Kompressorer, rundsave og kraftigt elværktøj
Det fælles træk er, at apparaterne enten producerer varme eller starter med en kraftig strømspids, når kompressor eller motor sætter i gang. Begge dele belaster ledningen langt mere end den lampe eller telefonoplader, en almindelig forlængerledning er beregnet til.
Sådan ser det ud i Danmark
Også i Danmark gælder de samme principper. Boligrådgivningstjenesten Bolius slår fast, at en opvaskemaskine ikke må forbindes med en forlængerledning, men skal have et separat el-udtag, og at det kun er en autoriseret elinstallatør, der må trække en ny gruppe.
Samme logik gælder for vaskemaskinen i bryggerset eller udhuset og for den lille luftvarmer, mange tager med i sommerhuset om foråret. Ældre boliger og sommerhuse har ofte få stikkontakter pr. rum, og det gør det fristende at trække en ledning fra det nærmeste stik. Men netop her er risikoen for overophedning størst, fordi forlængerledningen typisk ligger skjult under et tæppe, bag et møbel eller i et rum uden røgalarm.
Sådan ser overophedningen ud
Når et apparat trækker mere strøm, end ledningens tværsnit kan klare, opvarmes lederne indeni. Plastisoleringen blødgøres, smelter og kan til sidst eksponere de blanke kobbertråde. På det tidspunkt skal der kun en gnist eller et kortslutningsforløb til for, at omgivelserne antænder.
Den amerikanske forbrugersikkerhedsmyndighed CPSC har gennem flere årtier registreret, at tusindvis af hjemmebrande hvert år starter i forlængerledninger, og at hovedårsagerne er kortslutning, overbelastning, beskadigelse og forkert brug.
Råd fra både danske og amerikanske eksperter ender derfor samme sted. Brug forlængerledningen til lamper, opladere og små stikdåser. Alt, der bliver varmt eller har en motor, hører i vægstikket.
