Morten Lyhne Petersen
Forkert brændstof i tanken kan koste 3.000 eller 40.000 kroner. Forskellen er ét sekund.
Du opdager det først, når dunken er halvtom. Den grønne benzinslange ligger på jorden, men det var den sorte dieselslange, du burde have brugt. Eller omvendt. Det er en af de mest hverdagsagtige fejl, en bilist kan begå, og den sker så hyppigt, at den britiske teknikchef i RAC, David Bizley, anslår, at det sker “hvert tredje og et halvt minut” alene i Storbritannien. Det svarer til omkring 150.000 fejltankninger om året.
Forskellen mellem en mindre regning og en motorskade i femcifret klasse handler ikke om uheldet. Den handler om, hvad du gør i minutterne efter.
Den ene regel, alle eksperter gentager
Hold dig fra tændingen. Det er hovedrådet fra både den danske bilistorganisation FDM, britiske RAC og tyske ADAC. FDM skriver, at man skal “lade være med at starte motoren”, og hvis motoren allerede kører, skal man stoppe bilen øjeblikkeligt.
ADAC advarer desuden mod overhovedet at sætte sig ind i bilen på moderne modeller, fordi blot det at aktivere bilens elektronik kan sætte brændstofpumpen i gang og sende det forkerte brændstof videre ind i indsprøjtningssystemet. RAC formulerer det kort: “Lad motoren være slukket, og lad være med at sætte nøglen i tændingen.”
Hvis tanken kan tømmes, før brændstoffet når længere ind i systemet, kan værkstedet typisk klare det for 3.000 til 4.000 kroner, oplyser FDM. Først når motoren er startet, vandrer regningen mod den anden ende af skalaen og kan ramme 15.000 til 40.000 kroner.
Diesel i benzinbil er mindre slemt end omvendt
Begge fejlkombinationer er dyre, men de er ikke lige farlige. FDM oplyser, at diesel i en benzinbil ikke giver “nær så stor” skade som benzin i en dieselbil, fordi dieselen først og fremmest tilstopper systemet og giver tændingsproblemer.
Det modsatte scenarie er værre. RAC forklarer, at “når der tilsættes benzin til diesel, virker blandingen som et opløsningsmiddel og opløser smøremidlet” i højtrykspumpen. ADAC beskriver konsekvensen i klar tale: “Benzinen tørrer øjeblikkeligt den dieselsmørefilm væk, som motoren har akut brug for. Det viser sig ofte som totalskade på pumpen.”
I praksis betyder det, at en moderne dieselbil med common-rail-indsprøjtning kan have brug for udskiftning af både pumpe, ledninger og indsprøjtningsdyser. RAC har dokumenteret regninger på op til 6.000 pund, svarende til omkring 53.000 kroner.
Forsikringen er sjældent din ven
Mange bilister antager, at kaskoforsikringen tager skraldet. Det gør den typisk ikke. FDM advarer direkte om, at man “i de fleste tilfælde ikke er forsikret for skader, der opstår som følge af, at bilens motor har været startet efter fejltankning”.
En britisk undersøgelse fra prissammenligningstjenesten Go.Compare viser, at 62 procent af bilforsikringer slet ikke dækker fejltankning som standard. Samme undersøgelse fandt, at 29 procent af de adspurgte bilister på et tidspunkt havde tanket forkert, og at tallet stiger til 54 procent blandt 18- til 24-årige.
Tom Banks fra Go.Compare formulerer den begrænsede dækning sådan: “Hvis din police dækker fejltankning, kan den hjælpe med at betale for tømning og rensning af tanken.” Den dækker altså bjærgningen, ikke motorhavarien.
Også ADAC understreger, at omkostningerne i reglen lander hos bilisten selv: “Den, der har tanket forkert, skal som regel selv betale for både opsugning af brændstoffet og skader på brændstofsystemet.”
Hvad du konkret gør
Når uheldet er sket, er rækkefølgen ifølge FDM, RAC og ADAC den samme:
- Stop tankningen i samme øjeblik, du opdager fejlen
- Lad nøglen blive i lommen — motoren må ikke startes
- Skub bilen væk fra standeren, hvis det er sikkert
- Ring til vejhjælp eller værksted og oplys, at det er en fejltankning
Den sidste detalje er vigtig. Tanken skal tømmes som farligt affald, og det er ikke noget, en almindelig bjærger kan klare med en spand. Det kræver specialudstyr, og det udstyr findes hos vejhjælpsselskaberne.
