YouSee hæver priserne igen - 900.000 husstande skal have flere penge op af lommen

Christian Pedersen

1 uge siden

|

21/09/2024
Streaming
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Hvis du er kunde hos YouSee, så er der dårligt nyt.

Mest læste i dag

Fra nytår bliver det dyrere for YouSees kunder at have tv og bredbånd, da selskabet igen hæver priserne.

Omkring 900.000 husstande vil blive ramt af prisstigninger, som strækker sig fra 20 til 50 kroner ekstra om måneden for en tv-pakke.

Det betyder, at forbrugerne skal betale mellem 240 og 600 kroner mere årligt.

Dette er ikke første gang, YouSee hæver priserne.

Ved sidste årsskifte oplevede kunder også prisstigninger på mellem 20 og 40 kroner om måneden, hvilket betyder, at de samlede stigninger over en kort periode nu kan løbe op i 480 til 1.080 kroner årligt. Det skriver Meremobil.

Sport driver prisstigningen

Ifølge administrerende direktør Christian Morgan skyldes de stigende priser primært højere omkostninger til sport, som udgør en væsentlig del af tv-indholdet.

Sportens stigende omkostninger presser tv-markedet, og det rammer forbrugerne direkte.

Priserne stiger ikke kun på tv-pakker.

Fastnetpriserne hæves med 40 kroner om måneden, og nogle bredbåndskunder vil også opleve en stigning på 20 kroner om måneden.

For mange danskere er de konstante prisstigninger på tv og bredbånd en udfordring, hvilket får nogle til at søge alternative løsninger som pirattjenester, især i en tid hvor streamingtjenester også fjerner populære film og serier.