Windows har ikke haft heldet med sig de seneste 3 år.
Lige nu læser andre
Microsoft har stadig milliarder af brugere, men tallet går den forkerte vej.
Ifølge virksomhedens egen marketingchef, Yusuf Mehdi, er antallet af aktive Windows-enheder faldet fra 1,4 milliarder til lige over én milliard på blot tre år.
Det er et tab på omkring 400 millioner brugere, og det stiller spørgsmålet: hvad er der blevet af dem?
Svaret er ikke Mac eller Linux.
Læs også
Det er mobil og tablet.
Flere og flere fravælger den traditionelle PC til fordel for de enheder, de allerede har i lommen.
Sociale medier, mails, nyheder og endda tekstbehandling klares uden problemer på smartphones.
Behovet for en decideret computer er i mange hjem forsvundet. Det skriver Gamereactor.
Hvor Windows stadig regerer
Trods tilbagegangen er Windows langt fra irrelevant.
Platformen er stadig førstevalg til gaming, tunge kontoropgaver og industrisoftware.
Det er her, PC’en fortsat er uundværlig, og Microsofts greb er intakt.
Men kampen står om den brede bruger. Her presser konkurrencen sig på fra flere sider:
- Apples strømlinede iOS- og iPadOS-oplevelse
- Googles lette og billige Chromebooks
- Nye spilleres styresystemer som SteamOS og Bazzite, der især tiltaler gamere og entusiaster
Microsofts næste træk
Hvis Microsoft vil undgå at miste endnu flere brugere, kræver det handling.
Det handler ikke bare om bedre hardware, men om at gøre Windows mere relevant i en verden, hvor fleksibilitet, mobilitet og økosystemer betyder alt.
Spørgsmålet er ikke længere, om folk kan undvære deres PC.
Spørgsmålet er, om de gider den.