Tesla afviser planer om smartphone - men døren er åben på en betingelse

Christian Pedersen

6 dage siden

|

08/11/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Tesla lader døren stå åben.

Mest læste i dag

Elon Musk har sat en stopper for de langvarige rygter om, at Tesla arbejder på en smartphone.

I en samtale på podcasten Joe Rogan Experience udtalte Musk, at Tesla ikke har planer om at udvikle en mobiltelefon.

“Nej, vi kommer ikke med en smartphone,” lød det klart og tydeligt fra Tesla-direktøren.

Vil kun gå ind på markedet ved nødvendighed

Alligevel holdes døren på klem. Ifølge Musk vil Tesla kun overveje en smartphone, hvis tech-giganter som Apple og Google skulle begrænse app-adgang på deres platforme eller indføre censur.

Hvis Tesla føler sig presset af konkurrenternes kontrol over markederne, kunne en Tesla-telefon blive en realitet.

“Det er ikke noget, vi vil gøre, medmindre vi er nødt til det,” udtalte Musk. Det skriver Android Authority.

Kan Tesla udfordre smartphone-giganterne?

Flere andre firmaer har haft ambitioner om at gå ind på smartphone-markedet, men både Microsoft og Amazon måtte erkende, at det er svært at udfordre Apple og Google.

Huawei har haft succes i Kina, men det globale marked er præget af dominerende amerikanske aktører.

Med Musk ved roret kunne Tesla dog være en af få virksomheder med ressourcerne til at udfordre status quo.

Teslas software, som allerede spiller en stor rolle i deres biler og styrer funktioner og apps, kunne give dem et fundament, hvis de besluttede sig for at udvikle en telefon.

Indtil videre ser Tesla dog ud til at fokusere på deres kerneforretning og elektriske biler, og Musk understreger, at en Tesla-smartphone kun bliver aktuel, hvis markedsforholdene tvinger dem til det.