Skynd dig ind i din MobilePay: Helt ny funktion netop landet

Christian Pedersen

1 uge siden

|

08/11/2024
Mobil
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Nu kan du lave ønskesedler i MobilePay.

Mest læste i dag

MobilePay har netop udvidet sine muligheder og lanceret en ønskeliste-funktion, som nu skal konkurrere med den populære app Ønskeskyen.

I den seneste opdatering har MobilePay gjort det muligt at oprette og dele ønskesedler, hvilket gør den til en ny spiller på markedet for digitale ønskelister.

Del ønskesedler og udgifter direkte i MobilePay

Fra i dag kan MobilePay-brugere tilføje deres ønsker til en liste og dele den med venner og familie.

Funktionen gør det også muligt for gavegivere at dele udgifter direkte i appen – en praktisk løsning, der gør det lettere at koordinere fælles gaver uden at skifte mellem flere apps.

"Med den nye funktion gør vi det endnu nemmere for brugerne at få det, de ønsker sig til jul – og at opfylde andres ønsker. Du kan nemt se familiens og vennernes ønskelister, dele din egen og også betale med appen," siger Anette Bøje, landechef for MobilePay i Danmark. Det skriver Mobilsiden.

Ønsker kan deles på tværs af landegrænser

MobilePay tilføjer desuden en særlig fordel: Ønskesedlerne kan deles på tværs af grænser i Norden.

Den nye funktion er også tilgængelig i MobilePay Finland og søsterappen Vipps i Norge og Sverige.

Det gør det nemt at koordinere ønskelister med venner og familie, selvom de befinder sig uden for Danmark.

Konkurrence på markedet

Med MobilePays indtræden på markedet for digitale ønskesedler får Ønskeskyen for første gang reel konkurrence.

For forbrugerne betyder det muligvis flere funktioner og forbedrede tjenester, da de to apps vil kæmpe om danskernes opmærksomhed i højtiderne.

Ønskeskyen har budt MobilePay velkommen med ønsket om god vind på markedet for ønskelister, som nu ser ud til at blive endnu mere dynamisk.