Sony gider ikke mere: Dropper 8K TV

Christian Pedersen

5 dage siden

|

11/04/2025
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Sony har netop udfaset 8K.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mest læste i dag

Sony har taget en overraskende, men måske også forventelig beslutning: De stopper salget af 8K-fjernsyn.

Det japanske elektronikmærke har ikke længere modeller med den høje opløsning i sin nye 2025-serie – og når de nuværende lagre er tømt, er det endegyldigt slut.

Det sidste 8K-TV fra Sony blev lanceret tilbage i 2022, og selvom det forblev i sortimentet i to år, fik teknologien aldrig den store folkelige opbakning.

For dyrt og for tidligt

Mens 4K hurtigt blev standard i stuerne, blev 8K en teknologisk luksus, som kun få forbrugere kunne eller ville prioritere.

Prisen var høj, udvalget af 8K-indhold nærmest ikke-eksisterende - og selv avanceret opskalering kunne ikke løse problemet.

Flere års markedsføring af PlayStation 5 med “8K support” på emballagen gjorde heller ikke meget forskel.

Funktionen blev aldrig aktiveret, og i dag er mærkaten pillet af nye kasser. Det skriver Flatpanels.

Sony: Ikke helt farvel til 8K

Sony har bekræftet over for Flatpanels, at der ikke er flere nye 8K-modeller på vej - i hvert fald ikke i den nærmeste fremtid.

“Vi kommenterer ikke på langsigtede produktstrategier,” lyder det fra en talsperson, der dog ikke vil udelukke, at 8K vender tilbage senere.

Men før det sker, skal både produktion og efterspørgsel ændre sig markant.

Indtil videre satser Sony nu på forbedret 4K-teknologi og mere raffinerede billedmotorer – hvor både pris og billedkvalitet rammer mere realistisk.