Sony overrasker: Nu er det mulig at leje en PS5

Nicolai Busekist

7 uger siden

|

07/03/2025
Gaming
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Sony har taget et stort skridt i retning af deres mål om at få deres PS5 ud til masserne.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mest læste i dag

Hvis du gerne vil have fat i PlayStation-hardware i Storbritannien, men ikke har lyst til at betale det fulde beløb på én gang, kan PS Direct være løsningen for dig.

Sonys officielle butik tilbyder nu leasingaftaler på en bred vifte af PlayStation-produkter, hvilket giver dig adgang til konsoller og tilbehør mod en månedlig betaling. Det skriver TechRadar.

Den dyrere PS5 Pro kan for eksempel leases for 26,99 pund om måneden med en 12 måneder lang kontrakt. Der er også andre muligheder:

  • 24 måneder: 20,99 pund pr. måned

  • 36 måneder: 18,95 pund pr. måned

  • Månedlig rullende leasing: 35,59 pund pr. måned (kan opsiges når som helst)

PS5 Slim og tilbehør

Hvis du ønsker at få fingrene i en PS5 Slim, kan den leases fra 11,99 pund om måneden over en 36-måneders periode. Den samlede pris ender på 431,64 pund, hvilket faktisk er lidt billigere end dens normale salgspris på 479,99 pund.

Bemærk dog, at du ikke ejer konsollen efter leasingperioden - du skal enten returnere den, fortsætte med at betale en månedlig leje eller kontakte firmaet for at købe den direkte.

Det er desuden ikke kun konsoller, der kan leases. Også PlayStation-tilbehør er tilgængeligt:

  • PS Portal: Fra 6,49 pund om måneden

  • DualSense Edge-controller: Fra 7,49 pund om måneden

Mens nogle måske ikke har et ønske om at lease en konsol, kan det være en interessant mulighed at prøve diverse former for tilbehør som PS Portal i et par måneder, før man beslutter sig for et køb.

Leasing sker gennem tredjepart

Leasingaftalerne administreres af Raylo, der en tredjepart med speciale i netop dette. For at ansøge om leasing skal du gennemgå en blød kreditvurdering.

Hvis du vil have en PlayStation uden at betale fuldt ud med det samme, kan dette være en attraktiv løsning, men det er dog endnu ikke tilgængeligt på det danske marked.