Sonos tilbyder store rabatter med vild sommer-kampagne

Christian Pedersen

1 dag siden

|

29/05/2025
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Det gælder fra den 22. maj til og med den 7. juni.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mest læste i dag

Musik og sommer går hånd i hånd – og det har lydgiganten Sonos tænkt sig at udnytte.

Med en ny kampagne, der løber frem til 7. juni, skærer producenten markant i priserne på en række af deres populære produkter.

Det gælder alt fra bærbare højttalere til fuldblods hjemmebiograf-systemer og de spritnye hovedtelefoner.

Op til 25 % rabat på udendørsfavoritter

Sonos Roam 2 og Move 2 – to af mærkets mest efterspurgte modeller til brug i haven, på stranden eller i sommerhuset – er i kampagneperioden sat ned med hele 25 procent.

Roam 2 kan nu erhverves for 1.099 kroner (førpris 1.499 kr.), mens Move 2 er nedsat til 2.799 kroner (førpris 3.699 kr.).

Begge modeller understøtter WiFi og Bluetooth, så du let kan skifte mellem hjemmets netværk og mobil streaming på farten. Det skriver Recordere.

Hjemmebiograf til nedsat pris

For dem, der drømmer om bedre lyd i stuen, er der også gode nyheder.

Soundbars som Sonos Ray, Beam og Arc er sat ned med op til 750 kroner, og de populære højttalere Era 100, Era 300 og Sonos Five har ligeledes fået en prisjustering.

Derudover er subwooferen Sonos Sub (4. generation) en del af kampagnen.

Nyt skud på stammen – nu billigere

Sonos’ første over-ear hovedtelefoner, Sonos Ace, er netop lanceret og indgår allerede i kampagnen.

Modellen har aktiv støjreduktion og koster nu 2.799 kroner mod tidligere 3.699 kroner.

"Vi vil gerne give flere mulighed for at opleve Sonos’ lydkvalitet, uanset om det er ude eller hjemme," lyder det fra selskabet.

Tilbuddene gælder eksklusivt på sonos.com frem til og med 7. juni.