Populær Microsoft-app lukker vigtig funktion: Brugere kalder det 'et tilbageskridt'

Nicolai Busekist

3 timer siden

|

06/05/2025
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Brugerne har ikke tøvet med at kalde det for 'et tilbageskridt', hvorfor de bestemt ikke er glade for ændringen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mest læste i dag

En gratis sikkerhedsapp, som millioner af mennesker bruger verden over, mister en vigtig funktion. Det er en funktion, der påvirker måden, man håndterer adgangskoder på.

Microsoft har annonceret store ændringer i deres Authenticator-app, som træder i kraft hen over sommeren, skriver det britiske medie The Sun.

Selvom mange bruger denne app til at bekræfte deres identitet, har den også en praktisk adgangskodefunktion, der gør det muligt at gemme alle adgangskoder ét sikkert sted. Dermed er det muligt at tilgå dem fra enhver enhed, man er logget ind på.

Men nu har Microsoft afsløret, at denne funktion i Authenticator-appen bliver udfaset i løbet af de kommende måneder. Sådan udfases funktionen:

  • Juni 2025: Brugere vil ikke længere kunne gemme nye adgangskoder i appen.

  • Juli 2025: Den nyttige autofyld-funktion, der automatisk udfylder loginoplysninger på hjemmesider, vil stoppe med at virke.

  • August 2025: Alle gemte adgangskoder vil ikke længere være tilgængelige i appen.

"Efter juli 2025 vil alle betalingsoplysninger, der er gemt i Authenticator, blive slettet fra din enhed," oplyser Microsoft.

"Efter august 2025 vil dine gemte adgangskoder ikke længere være tilgængelige i Authenticator, og adgangskoder, der er genereret men ikke gemt, vil blive slettet."

Dog beroliger Microsoft med, at gemte adgangskoder og adresser fortsat er sikkert synkroniseret til din Microsoft-konto og kan tilgås via Microsoft Edge-browseren.

Beslutningen har mødt hård kritik på sociale medier.

"Microsoft går virkelig all-in på at skuffe deres brugere," skrev en bruger på X, hvor en anden bruger skrev: "Det skal nok gå fantastisk. Eller ikke."

"Så jeg skal bare slette Microsoft Authenticator og aldrig stole på et Microsoft-produkt igen. Fint, forstået," lød det fra en tredje.

Microsoft Authenticator vil stadig fungere til det oprindelige formål: passkeys og to-faktor-autentificering. Ændringerne sker som led i Microsofts større satsning på en verden uden adgangskoder.

Adgangskoder anses i dag ofte som en usikker måde at beskytte konti på, da de kan gættes, stjæles eller knækkes med såkaldte bruteforce-angreb.

Passkeys anses som fremtiden, da man med disse logger ind med fingeraftryk eller ansigtsgenkendelse. De kan ikke gættes, ikke genbruges, og lækkes ikke online som traditionelle adgangskoder.