Noah Romsdal Hallundbæk Sørensen
Et nyt EU-støttet studie undersøger de mulige sundhedsrisici ved 5G-eksponering.
Udrulningen af 5G-netværk skyder fart i hele Europa. Hurtigere forbindelser og mere stabil streaming er blevet hverdag.
Samtidig har debatten om mulige helbredseffekter taget til. Nu kaster et større EU-finansieret forskningsprojekt nyt lys over, hvor meget befolkningen reelt udsættes for.
Foreløbige resultater peger i en betryggende retning.
Det skriver Savonsanomat
Kortlægger eksponering
Bag undersøgelsen står blandt andre professor Mònica Guxens fra Institut for Global Sundhed i Barcelona.
Hun leder det femårige EU-støttede GOLIAT-projekt, som løber frem til juni 2027.
“Vi er nødt til at finde ud af den nuværende eksponering for den europæiske befolkning,” siger Guxens.
Projektet er en del af CLUE-H, en sammenslutning af EU-finansierede initiativer, der deler data og metoder for at styrke viden om elektromagnetiske felter og sundhed.
Målinger i hverdagen
Forskere fra 25 institutioner i 10 europæiske lande samt USA, Japan og Sydkorea deltager i arbejdet.
De undersøger både fysiske og psykiske effekter og ser på, hvordan risici kommunikeres tydeligt.
Over 800 målinger er gennemført i byer og landområder i otte EU-lande samt Schweiz og Storbritannien.
Deltagerne bar måleudstyr, og nye sensorer i smartphones registrerede feltniveauer under forskellige brugssituationer.
Resultaterne viser, at eksponeringen i dagligdags omgivelser ligger langt under internationale grænseværdier fastsat af uafhængige videnskabelige organer.
Laboratorietest i Frankrig
For at undersøge direkte kropslige effekter er der også udført kontrollerede forsøg.
På INERIS-anlægget nær Paris blev 31 raske frivillige udsat for 5G-signaler ved 3,5 gigahertz i 26 minutter.
“Vi observerede ingen målbare effekter på hjertefunktion, stressniveauer, hudtemperatur eller hjernefunktion hos raske unge voksne,” siger Dr. Brahim Selmaoui.
Han understreger, at der fortsat er behov for forskning i langvarig og gentagen påvirkning, men kalder resultaterne solide under realistiske forhold.
Adfærd spiller ind
Parallelt udvikles en frit tilgængelig eksponeringsdatabase ledet af professor Martin Röösli fra det schweiziske institut for tropiske sygdomme og folkesundhed.
– Det er socialt vigtigt, at folk modtager pålidelig information, siger Röösli.
Ifølge projektet kan en telefon placeret 30-40 cm væk om natten med minimal aktivitet give meget lav eksponering.
Forskerne undersøger også, hvordan skærmlys, notifikationer og sen brug påvirker søvn og mental trivsel, og forsøger at skelne mellem effekter af adfærd og radiofrekvenser.
Forskningen er finansieret af EU’s Horizon-program. Ifølge projektgruppen er løbende overvågning nødvendig, i takt med at digital infrastruktur udbygges og 6G forventes omkring 2030.
