Mange Windows 11-brugere har de seneste dage oplevet store problemer efter installationen af den nyeste opdatering, KB5041585.
Brugere har rapporteret om alt fra tårnhøjt CPU-forbrug til systemer, der bliver ekstremt langsomme eller går i stå.
På forummet Reddit kan man læse flere brugeres frustrationer:
“Min processor kører konstant på 100%, alt er ekstremt langsomt, hakkende, og jeg får fejlmeldinger alle steder,” skriver en bruger, mens en anden tilføjer: “Min computer er så langsom. Selv screenshot-værktøjet hakker.”
Den tyske IT-blog Borncity bekræfter, at opdateringen kan resultere i et unormalt højt CPU-forbrug, selv når computeren ikke udfører krævende opgaver.
Windows Latest rapporterer desuden, at nogle brugere slet ikke kan installere opdateringen. Det skriver
Sådan løser du problemet
Hvis du oplever problemer med KB5041585-opdateringen, er der en løsning.
Følg disse trin for at fjerne opdateringen:
Skriv "opdatering" i Windows' søgefelt, og vælg "Søg efter opdateringer".
Klik på "Vis opdateringsoversigt".
Vælg "Fjern opdateringer" øverst i vinduet.
Find opdateringen med KB-nummeret (KB5041585) på listen, højreklik på den, og vælg "Fjern".
Bekræft med "Ja". Du kan blive bedt om at genstarte computeren.
Når problemet er løst, og du vil geninstallere opdateringen, kan du gå til "Windows Update" og vælge "Søg efter opdateringer".
Historiske problemer med opdateringer
Windows-opdateringer har tidligere givet problemer.
I juli var en anden opdatering, KB5039302, årsag til, at flere brugeres computere blev fanget i en uendelig genstart-cyklus.
Microsoft måtte til sidst fjerne opdateringen helt.
Hvad nu?
Brugere opfordres til at være forsigtige med at installere nye opdateringer straks efter deres frigivelse og vente på feedback fra andre brugere eller officielle udmeldinger fra Microsoft.
Det er vigtigt at sikre, at ens system fungerer optimalt, før man foretager opdateringer, især hvis tidligere opdateringer har skabt problemer.