Nicolai Busekist
Sociale medier er en del af hverdagen for de fleste, men det er bestemt ikke altid, at det er positivt.
Hvis man får sine informationer fra sociale medier, har man sandsynligvis ikke fat i den mest troværdige nyhedskilde. Det vidste mange måske allerede, men nu er det blevet bekræftet af ny forskning fra Cornell University.
Nyheder, der går viralt, er ikke altid de bedste. Det konkluderer forskerne efter at have analyseret næsten 11 millioner opslag på sociale medier. De undersøgte nyheder fra syv forskellige platforme: Bluesky, Mastodon, LinkedIn, X, TruthSocial, Grab og GETTR.
På alle platforme viste det samme mønster sig. Nyheder fra mindre troværdige kilder fik i gennemsnit 7 procent mere engagement end indhold fra pålidelige medier.
Især følelsesladede og sensationelle overskrifter skabte større interesse, og selv når det samme medie delte begge typer nyheder, fik de mest opsigtsvækkende historier mest opmærksomhed.
Selvom man kunne tro, at resultaterne primært skyldes algoritmerne bag platformene, viser forskningen, at menneskelig adfærd spiller en stor rolle. Mennesker klikker simpelthen hurtigere på opslag, der vækker følelser, skaber forargelse eller lover drama.
Uanset årsagen er det bekymrende, at sociale medier i praksis belønner dårlig journalistik. Platformene har ikke længere incitament til at fremhæve kvalitet, mens misinformation derimod får gratis algoritmisk promovering, da det skaber mere interaktion.
Det betyder, at troværdig journalistik mister både rækkevidde og indflydelse, skriver det hollandske medie Bright.
Man kunne tro, at bestemte politiske holdninger har større tilbøjelighed til at fremme denne tendens, men ifølge forskningen er det faktisk ikke tilfældet. Præferencen for sensation over nuancer viser sig nemlig at være universel.
Nyheder og sociale medier har i årevis været et dårligt match. I virkeligheden kunne man have draget samme konklusion uden undersøgelsen, men forskerne har delt et nyttigt råd. Ifølge Cornell University bør platforme udvikle et særligt algoritmefilter til nyhedsindhold.
Nogle platforme er allerede begyndt at tage skridt i den retning ved at bruge AI-baserede troværdighedsberegninger, mærkninger eller advarsler ved tvivlsomme kilder samt indstillinger, der lader brugerne styre deres egen feed.
Men som forskerne understreger, er det ikke kun i teknologien, at der er et problem, der skal bekæmpes.
“Brugerne belønner forargelse – ikke nøjagtighed. Og derfor vinder drama over solid journalistik,” lyder det fra forskerne.
