Mens mange danskere planlægger sommerferie, risikerer de samtidig at gå glip af en økonomisk håndsrækning, som kunne løfte deres internetforbindelse markant, og uden ekstra udgift.
Norlys råber nu vagt i gevær, da tusindvis af boligejere stadig ikke har opdaget, at de potentielt er berettiget til gratis lynhurtigt bredbånd.
Det handler om den statslige Bredbåndspulje, der netop er åbnet for 2025.
Mere end 18.000 adresser er markeret som støtteberettigede, og Norlys opfordrer kraftigt danskerne til at tjekke, om de bor i et af de udpegede områder. Det skriver Nyheder24.
Sommerferie kan koste dig muligheden
Særligt for dem, der bor på enkeltadresser, haster det.
Fristen for at søge støtte er 10. juli – midt i sommerferien.
Ifølge Carsten Bryder Thejls, direktør for Norlys’ fiberforretning, risikerer mange at overse fristen og dermed betale for noget, de i realiteten kunne få dækket:
“Det er vigtigt at få undersøgt mulighederne, inden man stempler ud og holder ferie,” udtaler han i en pressemeddelelse.
Norlys har gjort det nemt at tjekke sin adresse via en online formular, hvor de også står klar til at hjælpe med resten af ansøgningsprocessen.
Stadig chance – men kræver samarbejde
For dem, der ikke når ansøgningen som enkeltadresse, findes der stadig en udvej: Man kan gå sammen med naboerne og søge via den kollektive ordning.
Her skal projektet dog være annonceret senest 25. september.
Med op til 50 millioner kroner i puljen, heraf 20 millioner til enkeltadresser, er der penge at hente, hvis man reagerer i tide.