Microsoft advarer efter stort cyberangreb: 400.000 computere er allerede ramt

Christian Pedersen

6 timer siden

|

24/05/2025
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Hvis du også er kunde hos Microsoft, så læs lige med her.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mest læste i dag

Cyberkriminelle har igen slået til – og denne gang er det med et af de mest berygtede værktøjer i arsenalet: Lumma-malwaren.

Microsoft har netop offentliggjort, at næsten 400.000 Windows-computere er blevet inficeret med den farlige software på blot to måneder.

Farlig kode i omløb

Lumma er et specialudviklet hacker-værktøj, som blandt andet bruges til at stjæle adgangskoder, kreditkortoplysninger, bankkonti og digitale tegnebøger.

De mange infektioner er registreret globalt i perioden mellem 16. marts og 16. maj, og truslen er ifølge Microsoft fortsat aktiv.

Malwaren spredes typisk gennem falske hjemmesider og phishing-kampagner – senest forklædt som Booking.com, hvor intetanende brugere blev narret til at afgive oplysninger. Det skriver B.T.

Microsoft og myndigheder slår igen

Sikkerhedseksperter fra Microsofts digitale kriminalitetsenhed har i samarbejde med internationale myndigheder forsøgt at afbryde forbindelsen mellem Lumma og de inficerede computere.

Ifølge Microsoft er det lykkedes at lukke centrale dele af infrastrukturens kontrolsystem.

»I samarbejde med retshåndhævende myndigheder og partnere i branchen har vi afbrudt kommunikationen mellem det skadelige værktøj og ofrene,« lyder det fra selskabet.

Over 1.300 domæner, som har været en del af Lumma-netværket, er blevet beslaglagt.

Heraf er 300 håndteret af Europol og bliver nu omdirigeret til Microsofts interne overvågningssystem – populært kaldet "fangekælderen".

Brugere opfordres til handling

Selvom Microsofts indgreb er et vigtigt skridt, er truslen ikke overstået.

Brugere bør straks opdatere deres sikkerhedssoftware, scanne deres enheder og være ekstra opmærksomme på mistænkelig aktivitet.

I en digital verden, hvor ét klik kan være nok, er det ofte de mindste sikkerhedsbrister, der får størst konsekvenser.