Nicolai Busekist
Meta, der ejer både Facebook, Instagram og WhatsApp, har lidt nederlag i en enorm sag.
Meta, der står bag både Facebook, Instagram og WhatsApp, er blevet dømt af en domstol i Madrid til at betale 479 millioner euro til i alt 87 spanske digitale medier og nyhedsbureauer. Det svarer til hele 3,5 milliarder kroner.
Dommen kommer efter et gruppesøgsmål anlagt af Asociación de Medios de Información (AMI), som er en organisation, der repræsenterer en stor del af Spaniens nyhedsmedier.
Afgørelsen er et af de mest markante juridiske nederlag for Meta i Europa og får stor betydning for hele det digitale annoncemarked. Den sætter også fokus på en voksende debat om, hvordan store teknologivirksomheder bruger og udnytter persondata til kommercielle formål.
Domstolen konkluderede, at Meta havde udøvet illoyal konkurrence ved at indsamle og anvende personlige data fra millioner af spanske brugere til målrettet annoncering – uden at have en gyldig juridisk begrundelse. Ifølge dommen overtrådte denne praksis EU’s databeskyttelsesforordning, GDPR.
Sagens kerne handler om Metas behandling af oplysninger om blandt andet brugernes adfærd, interesser, browserhistorik og aktiviteter på nettet.
I stedet for at indhente klart og eksplicit samtykke, som GDPR kræver, valgte virksomheden at hævde, at dataindsamlingen var nødvendig for ‘opfyldelse af en kontrakt’. Denne begrundelse blev afvist som uholdbar og juridisk utilstrækkelig.
De 479 millioner euro skal fordeles mellem de 87 medier på baggrund af deres markedsandel på det digitale annoncemarked. Ifølge AMI er kompensationen nødvendig for at dække de økonomiske tab, som medierne har lidt gennem flere år.
Mange spanske medier har i lang tid oplevet, at en betydelig del af deres annonceindtægter er blevet snuppet af globale digitale platforme som Meta – platforme som samtidig drager økonomisk fordel af at bruge netop mediernes indhold og læsernes data.
Dommen forventes at få brede konsekvenser. Den vil sandsynligvis styrke debatten om reguleringen af digital annoncering, brugen af persondata og konkurrencen mellem techvirksomheder og traditionelle mediehuse.
Desuden kan afgørelsen inspirere lignende sager i andre EU-lande, da den sætter en tydelig juridisk grænse for, hvor langt en platform som Meta må gå, når det kommer til dataindsamling uden samtykke.
Meta har endnu ikke offentliggjort, om virksomheden har intentioner om at anke dommen.
