Huawei og Android går hver til sit: Disse telefoner starter udviklingen

Christian Pedersen

7 uger siden

|

15/10/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Nu går de hver deres veje.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mest læste i dag

Huawei har officielt taget de første skridt mod at forlade Android som platform for sine smartphones.

I stedet introducerer virksomheden deres eget operativsystem, HarmonyOS Next, som nu rulles ud i en åben beta-version i Kina.

Dette markerer et afgørende punkt for Huawei, der langsomt bevæger sig væk fra Android som grundlag for deres enheder.

Disse telefoner får HarmonyOS Next først

Flere af Huaweis nyeste topmodeller er de første til at modtage den Android-fri software.

Blandt de modeller, der nu kan teste HarmonyOS Next, finder man blandt andet:

  • Huawei Mate 60

  • Huawei Mate 60 Pro

  • Huawei Mate X5

  • Huawei MatePad Pro 13,2-tommer

Desuden bliver flere modeller, der tidligere har været i en lukket beta, nu opdateret til den åbne beta.

Dette inkluderer telefoner som Huawei Pura 70-serien og den kommende Huawei Pocket 2. Det skriver Giga.

Et farvel til Android

Huawei har i længere tid arbejdet på at uafhængiggøre sig af Android.

Med HarmonyOS Next håber de at skabe en helt ny basis for deres økosystem, hvor app-udviklere kan tilpasse deres apps til denne nye platform.

Selvom softwaren i første omgang kun bliver tilgængelig i Kina, er det et stort skridt for virksomheden.

Fremtiden for Huawei-telefoner

Mens HarmonyOS Next introduceres på det kinesiske marked, er der endnu ingen information om, hvornår eller om den nye software også vil blive rullet ud internationalt.

I Europa kører Huaweis smartphones fortsat på Android-baseret EMUI, mens HarmonyOS i øjeblikket kun er tilgængeligt på tablets og smartwatches.