Google Maps melder ud: Vi fjerner dem alle sammen

Christian Pedersen

3 dage siden

|

09/04/2025
Nyheder
Foto: Shutterstock
Alle falske anmeldelser på Google Maps bliver nu fjernet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mest læste i dag

Falske anmeldelser har længe været et problem på Google Maps.

Nu griber Google for alvor ind – og det sker med kunstig intelligens som våben.

Advarsler mod fupstjerner

Brugere i USA, Storbritannien og Indien har allerede set det: en advarsel i Google Maps, når et sted tidligere har haft mistænkeligt mange femstjernede anmeldelser.

Fra maj bliver advarslerne tilgængelige i resten af verden – herunder Danmark.

Tiltaget skal gøre det sværere for virksomheder at snyde sig til bedre bedømmelser, og Google lægger ikke skjul på, at det især er betalte og masseproducerede anmeldelser, der nu skal fjernes. Det skriver Google selv.

AI står vagt døgnet rundt

Kernen i det nye system er et kunstig intelligens-modul baseret på Gemini-teknologi, som Google selv har udviklet.

Det kan opdage mønstre som pludselige stigninger i positive anmeldelser, brugere der anmelder steder på tværs af lande og brancher – eller vurderinger skrevet i samme stil og tempo.

Systemet fungerer uafhængigt af sprog og kategori og kan i mange tilfælde fange falske anmeldelser i realtid og blokere dem, før de når ud til brugerne.

Anmeldelser får eftersyn

Google oplyser desuden, at ældre anmeldelser nu gennemgås igen med det nye system.

Dermed kan mønstre, der tidligere ikke var synlige, nu fanges og fjernes med tilbagevirkende kraft.

Bedre gennemsigtighed for brugere

Hvis et sted har haft falske anmeldelser, vises en synlig advarsel i Google Maps.

I særlige tilfælde vil det endda være umuligt midlertidigt at anmelde stedet.

Målet er større gennemsigtighed – og at man som bruger igen kan stole på de stjerner, man vælger efter.