Her gælder de nye regler.
Lige nu læser andre
Bilister i Louisiana bør være ekstra opmærksomme på hastighedsnålen, især hvis de har for vane at køre i venstre spor på motorvejen.
En ny lov, der træder i kraft den 1. august, betyder nemlig, at selv en lille afvigelse under fartgrænsen kan ende med en bøde – eller i værste fald en tur i fængsel.
Nye grænser for, hvornår det koster
Tidligere har det kun været bilister, der kørte mindst 16 kilometer i timen under fartgrænsen, som risikerede at få en bøde.
Den grænse sænkes nu markant til blot 1,6 kilometer i timen.
Læs også
Ifølge det amerikanske medie The Sun vil førstegangsovertrædere få en bøde på 150 dollars, svarende til 972 kroner, mens gentagelsestilfælde kan medføre bøder på op til 300 dollars.
Sker overtrædelsen to eller tre gange inden for samme år, er det ikke længere blot pengepungen, der lider.
I sådanne tilfælde kan forseelsen også føre til fængsel i op til 30 dage.
Formålet er bedre trafikflow
Statssenator Jay Luneau, som har været med til at udforme loven, forklarer, at venstre vognbane i stigende grad bliver brugt af bilister, der bare ønsker at blive liggende – uanset deres hastighed.
Læs også
Det skaber farlige situationer og unødige kødannelser.
Ifølge Luneau er hensigten med loven at få trafikken til at glide bedre og reducere risikoen for ulykker.
Derfor er der også indført bestemmelser, som giver politiet mulighed for at bøde bilister, der kører side om side med en anden bil og dermed blokerer trafikken bag dem.
Undtagelser gælder stadig
Selv om reglerne skærpes, vil det fortsat være tilladt at køre i venstre spor, hvis man er i gang med at overhale eller har brug for at dreje til venstre længere fremme.
Læs også
Loven er ikke tænkt som en fælde, men som et redskab til at forbedre trafiksikkerheden.
Bilister anbefales derfor at holde sig til højre, medmindre de har et klart formål med at ligge i overhalingsbanen.
Det kan i sidste ende være med til at sikre både en glidende trafik og en bødefri køretur.