Donald Trump kommer med vild trussel til Apple

Nicolai Busekist

1 dag siden

|

26/05/2025
Nyheder
Foto: Evan El-Amin / Shutterstock.com
Foto: Evan El-Amin / Shutterstock.com
USA's præsident Donald Trump har fremsat en meget alvorlig trussel til Apple, der kan ende med at få store konsekvenser for dem.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mest læste i dag

Præsident Donald Trump har øget presset på Apple for at få virksomheden til at producere iPhones til det amerikanske marked i USA.

I et opslag på Truth Social (som den amerikanske producent selv ejer, red.) fredag morgen advarede præsidenten direkte om, at han vil anbefale en told på 25 procent på alle iPhones, der sælges i USA, men som er produceret uden for landet.

"Jeg har for længe siden meddelt Tim Cook fra Apple, at jeg forventer, at de iPhones, der sælges i USA, bliver fremstillet og produceret i USA - ikke i Indien eller andre steder. Hvis det ikke er tilfældet, skal Apple betale en told på mindst 25 procent til USA," skrev præsidenten ifølge Engadget.

Henvisningen til Indien kommer som reaktion på rapporter om, at Apple overvejer at flytte al iPhone-produktion til det amerikanske marked til Indien for at undgå problemer med Kina som følge af de toldsatser, som Trump for nylig chokerede verden ved at indføre

Apple begyndte at producere iPhones i lille skala i Indien i 2017 med modellen iPhone SE. Siden da har selskabet gradvist øget produktionen i Indien og planlægger nu at fremskynde denne udvidelse.

Under den seneste regnskabsopdatering oplyste Apple-direktør Tim Cook, at størstedelen af de iPhones, der sælges i USA i det kommende kvartal, vil blive produceret i Indien. Og nu ser det ud til, at Trump ikke har taget specielt godt imod denne nyhed.

Apple har forsøgt at balancere forholdet til Trump-administrationen ved blandt andet at love investeringer i USA, som flugter med præsidentens målsætninger.

Apple inviterede også Trump til at 'indvie' en fabrik i Texas, selvom den allerede i forvejen havde produceret Mac Pro-computere i flere år. Derudover donerede Tim Cook 1 million dollars til Trumps indsættelsesfond og deltog i ceremonien.

Analytikere vurderer, at en iPhone produceret i USA kan blive op til 25 procent dyrere alene på grund af højere lønomkostninger.

For at et produkt kan mærkes som 'Made in the USA', skal det leve op til krav fastsat af FTC - og det er usikkert, om Apple kan opfylde disse krav uden at hæve priserne på deres produkter markant.