Der er en mening med galskaben.
Lige nu læser andre
Har du lagt mærke til, at der nogle gange dukker to Wi-Fi-ikoner op øverst på din telefons skærm?
Så er du langt fra den eneste.
Smartphonebrugere har undret sig over, hvorfor deres telefon pludselig viser et ekstra symbol, og det har fået flere til at søge svar på sociale medier som Reddit og X (det tidligere Twitter, red.).
Det viser sig nu, at det ekstra, lille symbol faktisk er ret smart.
Sådan skriver mediet Chip.
Giver ekstra fart
Læs også
De to Wi-Fi-symboler er et tegn på, at telefonen benytter såkaldt Dual Wi-Fi Acceleration.
Funktionen gør det muligt for enheden at forbinde til både 2,4 GHz- og 5 GHz-båndet på samme tid.
Teknologien giver både mere fart, men også en mere stabil forbindelse, fordi telefonen kan udnytte begge signaler på samme tid.
Det kan være en klar fordel for dem, der gamer, streamer eller arbejder online, hvor selv små udfald kan mærkes.
Til gengæld kræver den dobbelte forbindelse en smule mere energi. Batteriet kan derfor blive tømt hurtigere end normalt, når funktionen er aktiv.
Gælder ikke alle
Læs også
Dual Wi-Fi har eksisteret på visse Android-telefoner siden omkring 2019, men det er ikke alle modeller, der kan nyde godt af teknologien.
Den findes på kinesiske mærker som Xiaomi, OnePlus, Oppo, Vivo og Realme, mens andre producenter endnu ikke har gjort den til standard.
Så næste gang du ser desmå Wi-Fi-symboler i hjørnet af skærmen, er der altså ingen grund til panik.
Det betyder blot, at din telefon gør sit bedste for at give dig en hurtigere og mere stabil internetforbindelse.