Dette er alligevel ikke set før: Samsung-brugere laver ny "trend" med deres Galaxy Watch

Christian Pedersen

6 dage siden

|

15/02/2025
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Dette er nok ikke set før med nogle andre smartwatches.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mest læste i dag

En kreativ Samsung-bruger har skabt en ny trend ved at omdanne sin Galaxy Watch 5 til en håndholdt spillekonsol.

Med en PSP-emulator og lidt teknisk snilde har han fået klassiske spil som God of War og GTA: Vice City Stories til at køre direkte på uret.

Spil på håndleddet

Den innovative løsning krævede en del eksperimentering.

Først skulle emulatoren installeres via ADB, og derefter blev de nødvendige spilfiler overført trådløst til smartwatchet.

For at omgå den besværlige touchskærmstyring parrede brugeren et Bluetooth-controller med uret.

Resultatet?

En fuldt fungerende gaming-enhed i miniformat. Det skriver Giga.

Imponerende ydelse

Ifølge brugeren kører spillene overraskende flydende med op til 60 billeder i sekundet.

Ud over PSP-emulering har han også fået PC-spil til at streame til uret via Steam Link, så han kan spille Forza Horizon 4 direkte fra sit håndled.

Android åbner nye døre

Samsung-brugerens eksperiment viser potentialet i Android-baserede wearables, hvor kreativ brug af software kan åbne op for helt nye funktioner.

Apple Watch-brugere kan kun drømme om den slags modifikationer, da Apples økosystem er langt mere lukket.

Om gaming på et smartwatch er praktisk, er en anden sag – men det beviser, at med lidt teknisk snilde kan man presse meget mere ud af sin enhed, end producenten havde tiltænkt.