Samsung kommer helt ny budgetmobil: Bliver den bedste hidtil

Christian Pedersen

1 uge siden

|

14/02/2025
Mobil
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Denne nye budgetmobil fra Samsung har virkelig gode specifikationer.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mest læste i dag

Samsung gør klar til at lancere den nyeste model i sin populære A-serie.

Galaxy A56 skal overtage pladsen fra Galaxy A55, som har været en af Samsungs bedst sælgende smartphones.

Med forbedrede specifikationer og et opdateret design er spørgsmålet, om den kan blive den bedste budgetmobil fra Samsung til dato.

Forbedret design og kraftigere hardware

Galaxy A56 forventes at komme i et stilrent design med flade kanter og en tredobbelt kameraopsætning på bagsiden.

Ifølge rygter vil mobilen blive tilgængelig i farverne sølv, pink, sort og lysegrøn – en mere livlig farvepalette end den, der findes på Samsungs topmodeller i S-serien.

Skærmen bliver en 6,7-tommer AMOLED med adaptiv opdateringsfrekvens, hvilket kan give en mere flydende brugeroplevelse.

Under motorhjelmen forventes en Exynos 1580-processor, der kombineret med op til 12 GB RAM bør sikre solid ydelse til daglig brug og gaming. Det skriver Mobilsiden.

Stort batteri og forbedrede kameraer

Galaxy A56 får ifølge lækkede oplysninger et 5.000 mAh-batteri med 45W hurtigopladning – en markant opgradering, der sikrer, at mobilen holder strøm hele dagen.

Kameraet ser også ud til at få et løft med en 50 MP hovedsensor, et 12 MP ultravidvinkelobjektiv og et 5 MP makroobjektiv.

På fronten sidder en 12 MP selfie-kamera.

Pris og lanceringsdato

Prisen for Galaxy A56 forventes at starte ved cirka 3.700 kr. i Danmark.

Rygterne peger på en officiel lancering i marts, hvor Samsung dermed sender mobilen direkte ind i en hård konkurrence mod Apples kommende iPhone SE 4 og Googles Pixel 9a.

Samsung har traditionelt haft stor succes med sine budget- og mellemklassemodeller.

Spørgsmålet er, om Galaxy A56 kan leve op til de høje forventninger – og måske endda blive den bedste A-model nogensinde.