At ignorere denne WiFi-indstilling svarer til at 'lade din hoveddør stå åben' for hackere

Nicolai Busekist

3 uger siden

|

22/10/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Desværre er der utallige skumle typer, der elsker, at du er vild med internettet - og som ville elske at stjæle dine personlige oplysninger.

Mest læste i dag

Vi elsker internettet. Uanset om vi køber dumme ting på DBA midt om natten på grund af søvnløshed, sender konspirationsteorier om Taylor Swift til vores bedste ven eller blot betaler vores elregning, gør internettet vores liv sjovere, mere forbundet og meget lettere.

Desværre er der utallige skumle typer, der elsker, at vi er vilde med internettet - og som ville elske at stjæle vores personlige oplysninger. Sidste år blev der sat rekord for databrud, der steg med 20 procent mellem 2022 og 2023, så hvis man skal leve digitalt (og hvordan kan vi lade være?), skal man være på vagt for at beskytte vores privatliv.

Du kan begynde at beskytte dine oplysninger ved at se på, hvor sikker din egen internetforbindelse derhjemme er.

"Du vil sikkert ikke blive overrasket over at høre, at vi selv er problemet her. Det er som regel menneskelige fejl i måden, du opsætter og administrerer dit Wi-Fi på," sagde Alysa Hutnik, advokat med speciale i privatliv hos Kelley, Drye & Warren LLP i Washington D.C., til Raj Punjabi og Noah Michelson, der er værter på HuffPosts podcast 'Am I Doing It Wrong?'.

Det første, Hutnik anbefalede at gøre med det samme, er at tjekke dine routerindstillinger.

"Du får den ud af æsken - lad ikke standardindstillingerne fra fabrikken være aktive, for gæt hvad? De er offentlige," advarede hun.

"Det er virkelig nemt for hackere at trænge ind. Du kan ændre disse fabriksindstillinger, inklusive din adgangskode, så det at sætte en stærk adgangskode op og ikke bruge standardkoden er super vigtigt."

Dernæst skal du sikre, at du benytter dig af krypterede indstillinger, så det ikke er muligt at tilgå dem.

"Et sted i dine indstillinger er der som regel en mulighed for at vælge 'WPA', eller Wireless Protected Access," forklarede hun.

"Du kan aktivere det, og det svarer til, at du ikke lader din hoveddør stå åben. Det ville du jo ikke gøre i virkeligheden."

Hutnik anbefalede også, at du ikke stopper med at tjekke indstillingerne ved routeren.

"Hver gang du køber teknologi, så gå ind i indstillingerne," sagde hun.

"Der er som regel en mulighed for privatliv og sikkerhed. Brug 60 sekunder på at udforske, hvad disse muligheder er. Virksomheder bliver så meget bedre - vi har fået en masse nye love - så de tilbyder flere nye muligheder. Disse indstillinger er måske ikke standard, men du kan aktivere dem."

Hutnik havde også en række andre gode råd til bedre at sikre dit privatliv, herunder et meget simpelt trick, der kun tager et sekund af din tid.

"Jeg er paranoid som privatlivsadvokat. Jeg kan godt lide at have mit webcam tildækket, hvis jeg ikke bruger det bevidst. Der er en risiko for malware, hvor din enhed kan blive overtaget, og hackere kan bruge dit kamera til at se dig," sagde hun.

Hun dækker sit kamera med en post-it eller et klistermærke, når det ikke er i brug, og hvis hun er færdig med at arbejde på sin bærbare computer, lukker hun den altid.

"Dette er bare ting, du skal tænke over - du reducerer risikoen. Det betyder ikke, at du nødvendigvis bliver hacket, men jeg vil helst undgå, at nogen ser ind i mit hjem, hvis jeg kan forhindre det," sagde hun.