iPhone har fået nye smarte funktioner - men de har et væsentligt problem

Christian Pedersen

3 timer siden

|

21/03/2025
Mobil
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
De nye Siri-funktioner kommer med nogle problemer.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mest læste i dag

Forventningen var stor, da Apple præsenterede de nye Apple Intelligence-funktioner sidste sommer, herunder en markant smartere Siri.

Men funktionen, der var tiltænkt iOS 18, er nu udskudt til tidligst 2026.

Ifølge Apple er teknologien ikke klar til at leve op til virksomhedens krav om pålidelighed.

Det er dog ikke kun et spørgsmål om tidsplaner, men også et principielt dilemma om generativ AI's nøjagtighed. Det skriver The-Decoder.com.

Siri rammer ofte ved siden af

Analyse fra mediet The Decoder peger på, at den kommende Siri på nuværende tidspunkt har en nøjagtighed på mellem 66 og 80 procent.

Det betyder, at op mod hvert femte svar kan være forkert.

Det stiller et åbent spørgsmål: Hvor upræcis må en AI egentlig være, før det bliver uacceptabelt for brugerne?

Hos Apple er ambitionen højere end blot at imponere med teknologi. Man vil levere noget, der er pålideligt nok til daglig brug.

Techgiganterne står med samme udfordring

Google har stødt på lignende problemer i arbejdet med at integrere AI i deres søgemaskine.

Mens aktører som OpenAI og Perplexity lettere kan tage chancer, må techgiganter navigere et andet ansvar.

For brugerne forventer stabilitet og korrekte svar.

Derfor er det ikke bare et spørgsmål om teknologiens potentiale, men også om tillid.

Hvis selv 5 procent af svarene er forkerte, kan det stadig have store konsekvenser, når milliarder af forespørgsler behandles dagligt.