Det lyder logisk: Jo færre apps der kører i baggrunden, jo længere holder batteriet.
Derfor vælger mange iPhone-brugere at swipe apps væk i app-skifteren – i håbet om at spare strøm og få telefonen til at køre hurtigere.
Men ifølge eksperter er det en misforståelse, der kan give den modsatte effekt.
Apps hviler i baggrunden
Når en app ikke bruges aktivt, går den i dvale.
Det betyder, at den optager meget få ressourcer – både i forhold til strømforbrug og hukommelse.
Det forklarer flere teknologisider, som har aflivet myten igen og igen.
At lukke apps manuelt tvinger systemet til at starte dem forfra, næste gang du åbner dem.
Det kræver faktisk mere energi, fordi iOS skal genindlæse hele appen fra bunden – modsat en inaktiv app, som hurtigt kan vækkes til live. Det skriver Giga.
Kun i særlige tilfælde
Du bør kun tvinge en app til at lukke, hvis den fryser, eller hvis der opstår tekniske fejl.
At bruge det som en daglig vane for at forbedre batteritiden er direkte skadeligt for telefonens effektivitet.
”Ved at tvinge apps til at lukke hele tiden bruger du mere strøm, ikke mindre,” lyder det fra techmediet GIGA.
Hvad kan du så gøre?
Vil du virkelig optimere batterilevetiden på din iPhone, bør du i stedet kigge på skærmens lysstyrke, baggrundsopdateringer og hvilke apps, der må opdatere i baggrunden.
Det giver langt større effekt end at swipe løs i multitask-visningen.
Mindre swiping – mere strøm.