Hele iPhone 17 Pro-serien får kæmpe opgradering: Her er den

Christian Pedersen

11 timer siden

|

04/12/2024
Mobil
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Apple har virkelig flottet sig med denne opgradering.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mest læste i dag

Apple forventes at løfte sløret for iPhone 17-serien til september 2025, men allerede nu svirrer rygterne om store forbedringer og ændringer, især i Pro-modellerne.

Fra nye materialevalg til imponerende hardwareopgraderinger – her er alt, hvad vi ved om de kommende iPhones.

Materialer og design

Rygterne peger på, at iPhone 17 Pro og Pro Max dropper den titaniumramme, der prydede forgængerne, til fordel for en ramme af aluminium.

Bagsiden bliver angiveligt en kombination af aluminium og glas.

Selvom aluminium kan føles som et skridt tilbage, gør det enheden lettere og mere miljøvenlig.

Kamerahuset får også en makeover.

Det forventes at være større og rektangulært, lavet af aluminium, hvilket kan forbedre holdbarheden og designets æstetik. Det skriver Mobilsiden.

Kamera og ydeevne

Store forbedringer er på vej til kameraerne.

Frontkameraet opgraderes til 24 megapixel, hvilket giver skarpere selfies og bedre billedkvalitet.

På bagsiden introduceres en ny 48 megapixel telefotolinse, som kan levere mere detaljerede billeder og bedre zoomfunktioner.

Under motorhjelmen finder vi den nye Apple A19 Pro-chip, fremstillet med TSMC’s nyeste 3 nanometer teknologi.

Den lover bedre ydeevne og lavere strømforbrug.

Desuden bliver iPhone 17 Pro-serien udstyret med 12 GB RAM, hvilket gør multitasking og AI-funktioner endnu mere effektive.

Dynamic Island og Wi-Fi 7

iPhone 17 Pro Max vil angiveligt få en mindre Dynamic Island takket være en ny og mere kompakt metalinse til Face ID.

Derudover får serien muligvis en Wi-Fi 7-chip designet af Apple selv, som øger netværksstabilitet og hastighed.

Alternativer på markedet

Med lanceringen næsten et år væk, kan nuværende modeller som iPhone 16 Pro være et oplagt valg.

Android-entusiaster kan desuden se frem til konkurrenter som Samsung Galaxy S25 Ultra og OnePlus 13, der ventes at ramme markedet før Apples næste store udspil.