Google har netop løftet sløret for to markante opdateringer til Gmail, og begge kræver din opmærksomhed.
Den ene handler om avanceret søgning ved hjælp af kunstig intelligens.
Den anden om noget langt vigtigere: kryptering af dine e-mails.
Men der er et problem – funktionerne fungerer ikke sammen.
Søgefunktionen bliver klogere - men på din data
Googles nye AI-drevne søgning i Gmail lover at give dig hurtigere og mere relevante resultater.
Algoritmen prioriterer nu e-mails ud fra blandt andet dine mest klikkede beskeder, seneste kontakter og generelle mønstre i dine søgninger.
Det lyder smart, men betyder også, at AI’en får mere indsigt i dine vaner.
Google understreger, at brugerne selv kan slå funktionen til eller fra under personaliseringsindstillinger.
“Vores fokus er at give brugerne kontrol og respekt for deres privatliv,” lyder det fra Google. Det skriver Forbes.
End-to-end kryptering for virksomheder
Samtidig har Google bekræftet, at Gmail nu understøtter klientstyret end-to-end-kryptering (E2EE) – dog kun for virksomheder, og ikke for private brugere.
Krypteringen betyder, at Google ikke kan læse beskederne, men det skaber en teknisk barriere: De beskeder kan ikke samtidig indgå i den nye AI-søgning.
Det skaber en opsigtsvækkende situation: Som bruger skal du nu vælge mellem mere sikkerhed eller smartere funktioner.
Sikkerhedseksperter slår alarm
Samtidig advarer cybersikkerhedsfirmaet Cofense mod en ny bølge af præcisionsangreb.
Hackere udnytter nu AI og avancerede valideringsteknikker til at målrette phishing mod specifikke og “godkendte” brugere.
Massespam er på vej ud - målrettet manipulation er den nye standard.
Valget er dit: AI eller privatliv?
Gmail tvinger dig til at tage stilling.