Gælder samtlige danskere: MobilePay kommer med vigtig udmelding

Christian Pedersen

8 uger siden

|

10/10/2024
Mobil
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Hvis du bruger MobilePay, så læs med her.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mest læste i dag

MobilePay advarer nu alle brugere mod en bølge af nye svindelnumre, der særligt rammer dem via sociale medier som Messenger, Instagram og Snapchat.

Den populære betalingstjeneste understreger, at det er vigtigt at være ekstra opmærksom, hvis man modtager uventede beskeder, der beder om penge.

Falske beskeder fra kendte

Flere svindlere udgiver sig for at være familiemedlemmer eller venner og forsøger at presse penge ud af brugere.

Det kan være beskeder om akut hjælp – som en ven, der har mistet sin telefon eller er strandet og har brug for penge.

MobilePay advarer mod disse metoder og opfordrer til, at man altid dobbelttjekker afsenderen, før man foretager nogen form for overførsel.

"Vi oplever desværre stadig, at en stor del af vores kunder gennem Messenger, Snapchat, Instagram og lignende modtager beskeder fra svindlere," skriver MobilePay i deres seneste udmelding. Det skriver Nyheder24.

Sådan beskytter du dig

For at undgå at blive snydt, opfordrer MobilePay til, at man altid kontakter personen via en anden platform eller ringer direkte til vedkommende, inden man overfører penge.

Det er vigtigt at sikre sig, at det faktisk er den rigtige person, man har kontakt med.

Derudover bør man altid tjekke modtageren af pengene, inden man gennemfører en betaling.

Hvis navnet på modtageren ikke stemmer overens med den person, man tror, man taler med, skal man afbryde transaktionen straks.

MobilePay opfordrer alle til at være ekstra opmærksomme og tænke sig om, før de reagerer på hastige pengeanmodninger, for at undgå at blive ofre for svindel.