Malwaren retter sig mod bankkonti og kan give omfattende adgang til ofrets personlige oplysninger. Derfor er det naturligvis vigtigt, at du sørger for at få slettet disse apps fra din enhed med det samme.
Det drejer sig om en ny variant af Octo Android-malwaren, der har fået navnet Octo2, som spreder sig over Europa, ifølge cybersikkerhedsforskere fra sikkerhedsfirmaet ThreatFabric. Det skriver The Sun.
ThreatFabric opdagede først Octo, en farlig trojan, i april 2022. Men siden har den udviklet sig. Octo2 har mere avancerede mekanismer end sin forgænger, hvilket gør den meget sværere at opdage.
Den giver hackere mulighed for at låse din enhed på afstand, slå lyden fra, starte tilfældige apps og sende malware-inficerede sms'er til dine kontakter.
Måske mest bekymrende er det, at Octo2 kan opfange SMS'er og push-beskeder fra enhver. Det betyder, at hackere kan få fat i sikkerhedskoder sendt via sms og få adgang til værdifulde konti.
Hvad det konkret vil sige er, at ondsindede hackere kan bruge denne malware til at få adgang til alt fra Google- til bankkonti. Derfor er det naturligvis vigtigt, at du er meget forsigtig.
Hvilke apps er farlige?
De tre apps, som Android-ejere skal være på vagt overfor, er Google Chrome, NordVPN og Europe Enterprise, som menes at blive brugt i målrettede angreb.
Det er vigtigt at bemærke, at de legitime versioner af disse apps ikke er kompromitteret. Google Chrome, NordVPN og Europe Enterprise-apps i Google Play-butikken er derfor sikre at downloade og beholde på din enhed.
Octo2 er endnu ikke blevet opdaget på Google Play. Det menes, at inficerede versioner af disse apps distribueres via andre app-butikker, som Android-brugere generelt frarådes at bruge.
Octo2 er i øjeblikket mest udbredt i Italien, Polen, Moldova og Ungarn. Men malwaren har tidligere muliggjort angreb over hele verden, herunder i USA, Canada, Australien og Mellemøsten.
Eksperter forventer, at Octo2 snart vil begynde at dukke op i andre regioner. Derfor er det også en rigtig god idé at være opmærksom, selvom du bor i Danmark, der ikke er det mest udsatte område.