Så mange millioner eksemplarer forventer Nintendo at sælge af Switch 2

Nicolai Busekist

4 timer siden

|

10/05/2025
Gaming
Foto: YouTube / Nintendo
Foto: YouTube / Nintendo
Nintendo forventer tilsyneladende, at salget af Switch 2 kommer til at være en stor succes for dem.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mest læste i dag

Nintendo har for første gang officielt fremlagt en salgsprognose for det antal enheder af Switch 2, som virksomheden ønsker at sælge. Ifølge det japanske firma håber de at afsætte hele 15 millioner eksemplarer inden udgangen af marts 2026.

Prognosen blev fremlagt i forbindelse med selskabets regnskab for fjerde kvartal, som skuffede en smule. Omsætningen faldt med 25 procent i kvartalet, og overskuddet blev halveret.

I konkrete tal betyder det et fald i omsætningen på 1,35 milliarder euro. Trods et fald på 50 procent var overskuddet på 41,6 milliarder euro dog stadig højere end forventet.

Årsagen til disse resultater og forventninger skyldes primært den kommende Nintendo Switch 2 og de dalende salgstal for den nuværende Nintendo Switch. Det har naturligvis fået folk til at holde tilbage med at købe den første Switch-konsol, at en ny har været på arbejde.

Nintendo Switch sælger stadig - men fokus er på Switch 2

Det betyder dog ikke, at salget af den oprindelige Nintendo Switch er gået helt i stå. Det seneste år blev der stadig solgt 10,8 millioner enheder, hvilket dog er 31 procent færre end året før, og lige under forventningen på 11 millioner.

Nintendo retter nu fuldt fokus mod Nintendo Switch 2, hvor de håber at sælge hele 15 millioner enheder det første år. Forventningen er, at virksomheden vil omsætte for 12,26 milliarder euro og opnå en samlet fortjeneste på 1,94 milliarder euro.

Den nye Switch 2 udkommer i Europa om lidt under en måned, hvorfor du ikke skal vente længe endnu, hvis du har sat dig for, at du gerne vil have fingrene i den nye konsol fra Nintendo.

Mere konkret bliver den lanceret den 5. juni, hvorfor der naturligvis er en forventning om, at den også bliver leveret denne dato, såfremt du har valgt at forudbestille den hos en dansk forhandler.