Nintendo går nu rettens vej mod det firma, der fremviste uautoriserede modeller af den endnu ikke offentliggjorte Switch 2 under CES 2025.
I et søgsmål indgivet fredag anklager Nintendo producenten Genki for varemærkekrænkelse, illoyal konkurrence og vildledende markedsføring. Ifølge Nintendo har Genki 'iværksat en strategisk kampagne med det formål at udnytte den offentlige interesse omkring Nintendos næste generations konsol'.
Nintendo hævder, at Genki promoverede tilbehør, som angiveligt skulle være kompatibelt med Switch 2 - uden at have officiel adgang til konsollen - og brugte Switch-logoet i markedsføringen. Det skriver mediet Engadget.
Efter de første rapporter i januar om, at Genki medbragte Switch 2-modeller til CES og udgav en video, der angiveligt viste en 3D-rendering af konsollen, udsendte Nintendo en erklæring, hvori de slog fast, at hverken hardwaren eller billederne var officielle, skriver IGN.
Genki hævdede i første omgang at have adgang til en Switch 2, men skrev senere på det sociale medie X, at de 'ikke ejer eller besidder en sortbørs-konsol', og fortalte Game*Spark, at deres modeller udelukkende var baseret på lækkede oplysninger.
I søgsmålet skriver Nintendo, at Genkis 'udtalelser var selvmodsigende og inkonsekvente', men at firmaet alligevel 'fastholdt over for forbrugerne, at dets tilbehør ville være kompatibelt med Nintendo Switch 2, når konsollen blev lanceret'.
Nintendo annoncerede officielt Switch 2 den 16. januar, hvorfor det sket lidt over en uge efter, at modellerne blev vist frem på CES. Selv i månederne efter påstår Nintendo, at Genki 'fortsætter med at udnytte medie- og fanopmærksomhed og at true salget af Nintendos eget tilbehør' ved blandt andet at afholde et 'Genki Direct'-event lige efter Nintendos egen Nintendo Direct.
I en erklæring på X efter sagsanlægget skrev Genki, at de 'tager sagen alvorligt og samarbejder med juridiske rådgivere for at give et velovervejet svar'.
"Hvad vi kan sige er dette: Genki har altid været en uafhængig virksomhed med fokus på at udvikle innovativt gaming-tilbehør til det fællesskab, vi elsker," fortsatte Genkis opslag.
"Vi er stolte af det arbejde, vi har udført, og vi står inde for kvaliteten og originaliteten af vores produkter. Selvom vi ikke kan kommentere sagen i detaljer, fortsætter vi forberedelserne på at levere ordrer og præsentere vores nyeste produkter ved PAX East."
Nintendo Switch 2 er endelig blevet lanceret efter flere års rygter og spekulationer. I søgsmålet fremhæver Nintendo, at planlægningen af den nye konsol begyndte kort efter lanceringen af den første. Forudbestillingerne på Nintendo Switch 2 åbnede i april, og konsollen udkommer den 5. juni.