Små stikkontakt-bokse markedsføres som genvejen til en langt lavere elregning. Både den tyske netmyndighed og danske eksperter afviser dem.
Bokse på størrelse med en smartphone, der stikkes direkte i en kontakt og angiveligt kan skære op til 90 procent af husstandens elforbrug. Det er det løfte, der møder forbrugere på store onlineplatforme, hvor produkterne sælges under navne som Stromsparbox, Voltbox og lignende. Både tyske myndigheder og danske fagfolk siger præcis det samme om dem: de virker ikke.
Den tyske netmyndighed, Bundesnetzagentur, har flere gange slået alarm om de påståede strømsparebokse. “Brugen af den slags apparater er ulovlig. Ud fra teknikkens stade er energispareeffekterne af sådanne apparater også tvivlsomme,” sagde daværende præsident Klaus Müller i en pressemeddelelse fra november 2022.
Overspændingsværn, en diode og en sort klump
Myndighedens teknikere åbnede en række af boksene og fandt billig elektronik samlet uden fagligt kendskab. Delene var ofte “unfachmännisch angeschlossene Bauteile und fehlende Lötverbindungen”, som Bundesnetzagentur formulerer det, altså komponenter sat sammen uden ordentlige loddesamlinger. Flere havde desuden forfalskede CE-mærker og manglede både tysksproget vejledning og en ansvarlig producent.
Det tyske forbrugerråd i Nordrhein-Westfalen er mindst lige så kontant. “De averterede strømsparebokse er fuldstændig virkningsløse,” skriver Verbraucherzentrale NRW i sin forbrugervejledning, senest opdateret i marts 2026. En undersøgelse af en af boksene viste, at indmaden alene bestod af et overspændingsværn, en lysdiode og en sort klump uden teknisk funktion. Diodens eget forbrug er i praksis større end alt, en køber kan håbe at spare.
Reaktiv effekt faktureres ikke til private
Marketingmaterialet bygger på et teknisk slør: boksene skal “stabilisere” strømmen og fjerne reaktiv effekt. Reaktiv effekt er et biprodukt, der opstår ved vekselstrøm, især omkring motorer og transformatorer. Men i et dansk eller tysk hjem bliver det ikke registreret af måleren og indgår ikke på elregningen. Som Verbraucherzentrale skriver, bliver reaktiv effekt generelt ikke faktureret til private husholdninger. Selv hvis en boks faktisk kunne gøre noget ved størrelsen, ville besparelsen for en privatkunde være nul.
Samme produkt, dansk indpakning
Fænomenet er ikke tysk. Herhjemme er blandt andet Voltbox blevet markedsført med det samme 90-procents-løfte. Boligvidenscentret Bolius bad en elteknisk konsulent kigge på produktet, og konklusionen var den samme. “Jeg kan ikke se, at Voltbox skulle kunne reducere din strømregning,” siger Mads Risgaard fra Tekniq Arbejdsgiverne til Bolius. Han forklarer det tekniske sådan her: “Vekselstrømskurven er et lukket kredsløb, og lidt teknisk kan man sige, at enhver forstyrrelse på den kurve vil søge tilbage til elværket som mere varme.”
Boksen bliver i praksis en dyr vågelampe. Priserne svinger: Stiftung Warentest fandt den udbudt til 59 euro, cirka 440 kroner, direkte fra en producent og til 5,49 euro, under 45 kroner, på en auktionsside. En køber kan altså sagtens betale det meste af et vinterforbrug for en lysdiode uden virkning.
Det her sænker reelt regningen
Det, der faktisk virker, er mindre spektakulært. Verbraucherzentrale peger på afbrydelige stikdåser mod standbyforbrug, en konsekvent udskiftning af glødepærer med LED, korrekt indstillede termostater og at skrue radiatorerne ned i rum, der ikke bruges. Vil man selv se, hvornår på døgnet strømmen koster mest, viser en gratis tjeneste med MitID forbruget time for time, så vaskemaskinen kan køre, når prisen er lav.
Bundesnetzagentur og det tyske toldvæsen har arbejdet med at få de uautoriserede bokse ned fra onlineplatforme, men nye annoncer dukker løbende op, blandt andet via udenlandske netbutikker, der leverer til Danmark. Står produktet med et 90-procents-løfte og en pris under et par hundrede kroner, er det den samme boks med den samme diode og den samme sorte klump.