Volkswagen i gavehumør: Sætter prisen ned på populær model

Christian Pedersen

1 dag siden

|

13/06/2025
Elbiler
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Prisen har aldrig været lavere på denne populære Volkswagen-model.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mest læste i dag

Volkswagen trykker nu speederen i bund i kampen om de danske elbilkøbere.

Deres elektriske flagskib, ID.7, får nemlig et solidt prisfald, som gør det langt mere attraktivt for almindelige familier at skifte fra benzin til batteri.

Startprisen på ID.7 Pro+ er nu reduceret til 399.995 kroner.

For de penge får man 286 hestekræfter, et 77 kWh batteri og op til 615 kilometers rækkevidde.

Det placerer modellen blandt de bedst kørende elbiler i sin prisklasse, uden at man skal gå på kompromis med komfort eller teknologi. Det skriver Volkswagen i en pressemeddelelse.

Stationcaren er danskernes favorit

Det er dog ikke kun den klassiske sedan-variant, der får opmærksomhed.

Stationcar-versionen ID.7 Tourer, som allerede udgør tre fjerdedele af ID.7-salget i Danmark, begynder nu ved 409.995 kroner.

For mange pendlere og børnefamilier er den ekstra plads i bagagerummet nemlig ikke til at undvære.

Volkswagen tilbyder også Style+ modellen fra 439.995 kroner.

Her er komfort og udstyr i top med massage i forsæderne, IQ.Light LED-forlygter og avancerede assistentsystemer.

Ønsker man endnu længere rækkevidde, fås Style S+ med større batteri og op til 699 kilometers rækkevidde fra 459.995 kroner.

Elbil uden kompromis

Ifølge direktør for Volkswagen Danmark, Michael Ebeling, er det ikke nok at tilbyde lang rækkevidde og høj komfort. Prisen skal også ramme rigtigt.

“Vi oplever en stor interesse for ID.7, og med de nye priser kan endnu flere få adgang til den stærke kombination af komfort, rummelighed og rækkevidde,” udtaler han.

Med denne prisoffensiv sætter Volkswagen nye standarder for, hvad danskere kan forvente af en moderne elbil.