Trend DK
Forside Elbiler Tallene taler for sig selv: Her er danskernes yndlingsbil

Tallene taler for sig selv: Her er danskernes yndlingsbil

skoda elroq
Shutterstock

Der er ikke meget at rafle om.

Lige nu læser andre

Der var fart på personbilsalget i november 2025, hvor der blev indregistreret 15.910 nye personbiler.

Det svarer til en stigning på 6,6 procent sammenlignet med november 2024 og viser, at efterspørgslen fortsat er intakt frem mod årets afslutning.

Set over årets første elleve måneder er der nu registreret 166.130 nye personbiler, hvilket er 6,8 procent flere end i samme periode sidste år.

Dermed er 2025 på vej til at overgå niveauet fra 2024.

“Novembers stigning bekræfter det solide momentum, vi har set gennem hele året,” siger Mads Rørvig, der er administrerende direktør i Mobility Denmark, og fortsætter:

Læs også

“Der er god aktivitet på bilmarkedet lige nu, og derfor forventer vi en stærk afslutning på bilåret 2025.”

Elbilerne tegnede sig for 11.732 nyregistreringer i november og endte på en markedsandel på 73,7 procent.

Blandt nye personbiler til privatpersoner udgjorde elbilerne hele 91,2 procent af nyregistreringerne.

Elbilerne har dermed fastholdt de høje markedsandele, der har kendetegnet hele 2025, og de udgør år til dato 67,2 procent af alle nyregistreringer ifølge bilstatistik.dk.

Det betyder, at Mobility Denmark forventer, at der allerede i 2027 vil være 1 million elbiler i Danmark.

Læs også

“Elbilernes udvikling i november ligger i naturlig forlængelse af den fremgang, der har præget 2025,” siger Mads Rørvig og tilføjer:

“Afklaringen om bilafgifterne i finanslovsaftalen har fjernet et vigtigt usikkerhedselement, og det giver forbrugerne bedre forudsætninger for at træffe beslutninger om bilkøb. Samtidig fortsætter elbilerne med at udgøre en væsentlig del af nyregistreringerne, hvilket viser, at elektrificeringen bevæger sig støt fremad, og vi forventer også en solid slutspurt i december.”

Herunder ser du en top 10-liste over de mest populære elbiler i november måned. Ligesom sidste måned indtager Skoda Elroq 1.-pladsen, mens Enyaq er faldet fra 2.-pladsen til 4.-pladsen.

Ads by MGDK