Emil Martesen
Selv erfarne elbilister rammes hvert år af de samme overraskelser på turen ned gennem Europa.
Danmark er blevet et af Europas mest elbil-tunge lande. Alene i juli 2026 blev 11.672 elbiler indregistreret, og 97 procent af de nye biler til private husstande var eldrevne den måned. Mobility Denmark forventer, at antallet af elbiler på danske veje passerer én million i 2027.
Det betyder også, at rekordmange danskere satte kursen sydpå med batteri under motorhjelmen i sommer. Ladenettet i Europa er mærkbart tættere end for få år siden. Der er over 1,17 millioner offentligt tilgængelige ladepunkter i Europa i marts 2026, en stigning på 18 procent på et år. Alligevel dukker de samme overraskelser op på turen. Her er de fire mest kostbare.
Én betalings-app er sjældent nok
EU’s forordning om alternative brændstoffer, AFIR, kræver at nye offentlige ladestandere på 50 kilowatt eller derover skal tage imod almindelige debet- og kreditkort eller kontaktløs betaling. Kravet trådte i kraft i april 2024 for nye standere, men ældre standere skal først være opgraderet 1. januar 2027. Indtil da lever de rejsende med et kludetæppe af apps, RFID-brikker og operatør-specifikke abonnementer.
Prisen for ikke at være forberedt er kontant. En FDM-analyse af en 3.000 kilometer lang tur fra Odense til Gardasøen viser, at forskellen mellem et velvalgt abonnement og ad hoc-betaling ved standeren løber op i mere end 1.000 kroner for én ferie. Ad hoc er den dyreste vej, og prisen for samme stander kan variere op mod 30-40 procent alt efter betalingsmetode.
Rådet er entydigt: installér og test flere apps hjemmefra, tegn de relevante abonnementer måned for måned, og tjek prisen i en aggregator-app inden du sætter stikket i.
Motorvejen er ikke din ven
Tallet for rækkevidde i bilens display bygger på WLTP-cyklussen. På den tyske Autobahn med fri fart ser regnestykket helt anderledes ud.
En sammenlignende test af 57 elbiler ved konstant 130 kilometer i timen viste, at bilerne ofte kun holder omkring 60 procent af den påstemplede WLTP-rækkevidde, og at tabet kan nå 35-56 procent afhængigt af model. Presser man tempoet op mod 160-200 kilometer i timen, stiger forbruget dramatisk, og de tungere modeller ryger op i 50-58 kilowatt-timer pr. 100 kilometer.
For danskere, der er vant til fartgrænser omkring 110-130 kilometer i timen, er det især Tyskland, der bider. Regn med færre kilometer mellem ladestop, end appen først lover, og læg tid ind til det ekstra stop.
Ladenettet tyndes ud syd for Alperne
Rejser du videre til Italien, Kroatien eller det indre Spanien, bliver den geografiske forskel synlig. Holland og Tyskland har henholdsvis over 200.000 og 185.000 offentlige ladepunkter. Kroatien har cirka 2.000, Polen omkring 11.000. Italien og Spanien ligger derimellem, men uden for motorvejskorridorerne bliver afstanden mellem hurtigladere hurtigt lang.
Rejseplanlægnings-værktøjer som A Better Routeplanner og PlugShare lægger en realistisk rute med backup-standere. Én lukket eller optaget stander midt i et tyndt befolket område har uforholdsmæssigt store konsekvenser, når batteriet skal fyldes op.
Vejhjælpen dækker ikke altid batteriet
Standard-europæisk vejhjælp er ikke automatisk gearet til elbiler. Nogle policer dækker ikke bugsering til nærmeste hurtiglader, hvis bilen løber tør for strøm, og batteri-relaterede skader er ofte undtaget med småt. Britiske forsikringskilder anbefaler, at man kontakter sit selskab før afgang og får bekræftet, at policen dækker el-specifik vejhjælp og batteri-skader i udlandet.
Det grønne kort er ikke længere obligatorisk i EU-landene, men det er stadig den enkleste dokumentation i en eventuel tvist med et lokalt selskab.
Elbil-ferien er ikke længere en pionerdisciplin. Men den kræver stadig mere hjemmearbejde end at tanke en benzintank fuld.
