Rekord-mange elbiler er gået i brand det seneste år - Men der er ingen grund til bekymring

Christian Pedersen

20 uger siden

|

27/06/2024
Elbiler
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Det seneste år har det virket som om, at jo flere elbiler, der kom på vejene, jo flere brande fulgte der med.

Mest læste i dag

Antallet af brande i el- og hybridbiler er steget markant det seneste år.

Ifølge nye tal fra Beredskabsstyrelsen er antallet af brande i el- og hybridbiler steget fra 20 i 2022 til 46 i 2023.

Flere elbiler på vejene giver flere brande

Denne stigning kan dog forklares med det stigende antal el- og hybridbiler på de danske veje.

Antallet af el- og hybridbiler i Danmark er vokset fra cirka 220.000 til cirka 330.000 i samme periode, hvilket betyder, at el- og hybridbiler nu udgør 10,4 procent af den danske vognpark.

Selvom der har været en stigning i antallet af brande, er det vigtigt at se det i forhold til det samlede antal køretøjer.

Brande per 10.000 el- og hybridbiler er kun steget fra 1,1 i 2022 til 1,7 i 2023.

Naturlig udvikling med flere elbiler på vejene

Beredskabsstyrelsens analysechef Frederik Prytz-Grønfeldt ser stigningen som en naturlig følge af det øgede antal el- og hybridbiler.

Han understreger, at Danmark stadig har et relativt lavt antal brande sammenlignet med andre lande som Holland, hvor der blev registreret 133 brande blandt deres 800.000 el- og hybridbiler i 2023. Det skriver Mobilsiden.

Beredskabsstyrelsen arbejder ikke kun med at overvåge antallet af brande, men også med at uddanne redningsberedskabet til effektivt at håndtere disse brande.

Dette kræver særlig viden og særligt værktøj, da brande i elbiler kan være svære at slukke, især hvis batteriet bryder i brand.

I sådanne tilfælde skal bilen ofte sikres i en container, hvor vand sprøjtes op fra bunden for at nedkøle batteriet.

I visse situationer kan det være nødvendigt at holde bilen i en vandfyldt container i op til 24 timer for at sikre, at branden er helt slukket.

Brande i elbiler er en ikke-nyhed

Trods mediernes fokus på brande i elbiler, viser statistikken, at frekvensen for brande i benzin- og dieseldrevne biler er højere.

I 2021, 2022 og 2023 var der 3,6 brande per 10.000 køretøjer i denne kategori, hvilket er mere end dobbelt så hyppigt som i el- og hybridbiler.

Desuden er det sjældent, at batteriteknologi er årsag til brandene i elbiler.

Ifølge data fra 2018 til 2023 var kun fire ud af 76 brande opstået under opladning.

De øvrige brande var enten formodet tilsigtede, skyldtes brandspredning eller færdselsuheld.

Ingen grund til bekymring

Samlet set viser data, at der ikke er grund til bekymring over stigningen i antal brande i el- og hybridbiler.

Stigningen er en naturlig følge af det voksende antal el- og hybridbiler på vejene, og de danske redningsberedskaber er godt rustet til at håndtere de få tilfælde, hvor brande opstår.