Morten Lyhne Petersen
En norsk brancheforening sabler EU-Kommissionens lempede fossilbil-krav ned.
Norsk Elbilforening beskylder EU-Kommissionen for at krybe udenom, efter Kommissionen har lempet det oprindelige forbud mod salg af nye benzin- og dieselbiler i 2035. Kritikken kom under overskriften “EU feiger ut og bremser elbilmålet” i foreningens egen pressemeddelelse.
I stedet for et fuldt stop for fossilbiler skal bilproducenterne i 2035 reducere gennemsnitlige udledninger med 90 procent sammenlignet med 2021. De sidste 10 procent kan producenterne kompensere for med lavkulstofstål produceret i EU eller med bæredygtige brændstoffer.
Beslutningen blev fremlagt af Ursula von der Leyens Kommission den 16. december 2025 og betyder i praksis, at plug-in hybridbiler, mild hybrider, biler med rækkevidde-forlænger og traditionelle forbrændingsmotorer fortsat kan sælges i EU efter 2035.
En kamp for gårsdagens teknologi
Christina Bu, generalsekretær for Norsk Elbilforening, mener europæisk bilindustri har valgt den forkerte kamp mod kineserne.
“Det her er et alvorligt sygdomstegn. I stedet for at satse på fremtidens teknologi og tage konkurrencen op med Kina, vælger den europæiske bilindustri at kæmpe for gårsdagens teknologi,” siger hun i pressemeddelelsen.
Hun advarer om, at ændringen kan virke som en teknisk detalje, men i praksis vil holde fossildrevne biler i markedet i mange år endnu.
“Det kan lyde som en lille justering, men i praksis betyder det grønt lys for salg af dyre plug-in hybridbiler også efter 2035. De biler skærer ikke udledningerne ned, sådan som vi har brug for,” siger Christina Bu.
Syv lande pressede på
Bag lempelsen står et samlet pres fra Bulgarien, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn, Italien, Polen og Slovakiet, som formelt bad Kommissionen genoverveje det oprindelige 2035-forbud vedtaget i marts 2023. Klimakommissær Wopke Hoekstra forsvarer omlægningen som en “fleksibilitet for producenterne”, mens kursen mod nul-udledning ifølge ham fastholdes.
Ud over emissionskravet indeholder pakken en batteripulje på 1,8 milliarder euro (cirka 13,4 milliarder kroner) samt et lavere 2030-mål for varevogne, hvor kravet sænkes fra 50 til 40 procents reduktion.
Danmark er allerede løbet fra EU
For danske bilkøbere er EU-forslaget en fjern debat, for Danmark er allerede langt foran. Elbiler udgjorde omkring 84 procent af nybilssalget i personbilssegmentet i 2025, og i regeringens seneste klimafremskrivning ventes andelen at nå omkring 94 procent i 2030. Mobility Denmark forventer, at Danmark rammer én million elbiler i bestanden allerede i 2027.
Danmark er dermed på vej mod en bilpark, hvor det store flertal af nye personbiler er elektriske, længe før EU’s lempede 2035-krav får virkning.
Vedtaget senere i år
Kommissionens forslag skal forhandles færdigt med Europa-Parlamentet og Ministerrådet, og det irske EU-formandskab, som overtog mæglerrollen 1. juli 2026, står nu i spidsen for forhandlingerne. Endelig vedtagelse ventes i løbet af 2026.
Christina Bu opfordrer europæisk bilindustri til at kigge nord på.
“Vi står ved en afgørende skillevej for europæisk bilindustri. Europa har brug for mere elbilpolitik, ikke mindre,” siger hun.
