Sebastian Juul
Hjemmeladning kan koste under en tredjedel af en lynlader ved motorvejen.
For en elbilist med adgang til en ladeboks derhjemme er regnestykket i efteråret 2026 tydeligt: strøm fra egen stikkontakt ligger typisk under en tredjedel af prisen på en offentlig lynlader. Nye brancheanalyser sætter forskellen til op mod 70 procent, når hjemmeladning med en god elaftale sammenlignes med ad hoc-ladning ved motorvejen.
I Tyskland ligger husholdningsstrømmen i september 2026 i gennemsnit på 32,29 cent (cirka 2,40 kroner) pr. kWh, mens en offentlig DC-lynlader typisk koster omkring 60 cent (cirka 4,50 kroner) pr. kWh. Ad hoc-ladning uden abonnement kan blive endnu dyrere: den tyske bilorganisation ADAC dokumenterede i sommeren 2025 priser op til 87 cent (cirka 6,45 kroner) pr. kWh på motorvejen, hvor ad hoc-ladning kan være op til 62 procent dyrere end en kontraktpris hos samme udbyder.
Danske priser trækker det samme mønster
Billedet ligner det danske. En fuld opladning af et 65 kWh-batteri hjemme om natten koster ifølge ladestander-selskabet 1KOMMA5° cirka 45 kroner, hvis elbilejeren får refusion af elafgiften via en registreret ladeoperatør. Uden refusion lander samme opladning omkring 109 kroner.
Til sammenligning har Clever, en af de største ladeoperatører i Danmark, en ad hoc-pris på 3,49 kroner pr. kWh for almindelig og hurtig ladning og 4,99 kroner pr. kWh på lynladere over 100 kW. En fuld 65 kWh-opladning ved lynlader ender dermed på omkring 324 kroner, altså syv gange mere end en hjemmeopladning med afgiftsrefusion.
Clever har hævet sine faste abonnementspriser pr. 1. september 2026, så Clever One uden hjemmelader nu koster 999 kroner om måneden mod tidligere 899 kroner.
Hvorfor er der så stor forskel
Prisforskellen skyldes to ting. For det første er en stor del af husholdningsstrømmen belagt med afgifter, som kan refunderes, når strømmen bruges til elbil-opladning gennem en godkendt operatør. For det andet er en offentlig lynlader dyr at bygge og drive: et hurtig-ladeanlæg med kapacitet på 150 til 350 kW kræver kraftige elnet-tilslutninger, effekt-elektronik og areal, og de omkostninger lægges direkte over på kilowattime-prisen.
Dertil kommer, at et batteri varmes op under en hård lynladning. Den varme er tabt energi, som køberen alligevel betaler for ved standeren. En langsommere AC-opladning derhjemme spilder markant mindre.
Ikke alle kan lade billigt hjemme
Forudsætningen for den store besparelse er, at man har et sted at lade privat. En tidligere Trend-analyse har vist, at fyldte garager og manglende parkeringsplads blokerer for hjemmeladning for en stor gruppe potentielle elbilister. Uden en ladeboks på egen adresse er man henvist til de offentlige ladere til fuld pris.
For dem der har adgang, betyder timing en del. Fra oktober træder vintertarifferne i kraft på elnettet, hvilket gør ladning i myldretiden dyrere. FDM opdaterede senest den 18. september 2026 sin prisoversigt for offentlig ladning, og her ligger flere af olieselskabernes ladeoperatører nu højere end i foråret.
