Elbiler i stort prisfald - undtagen Tesla

Christian Pedersen

7 timer siden

|

15/06/2025
Elbiler
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Priserne på de fleste elbiler er på vej nedad, men det gælder ikke Tesla.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mest læste i dag

Flere og flere danskere kigger mod elbiler som deres næste bilkøb. Og nu giver markedet dem endnu en grund til at tage springet.

Ifølge en ny analyse fra Center Automotive Research i Bochum er prisforskellen mellem elbiler og traditionelle benzin- og dieselbiler markant på vej ned.

Faktisk er forskellen i maj i år reduceret til blot 11 procent – svarende til cirka 27.000 kroner.

Forklaringen? Rabatter.

Elbilproducenter lokker i stigende grad kunderne til med prisafslag og kampagnetilbud, og ifølge analysen ligger rabatten i gennemsnit på 17,4 procent – det højeste niveau siden målingerne begyndte.

Samtidig stiger priserne på fossilbiler, hvilket gør elbilerne endnu mere attraktive i sammenligning. Det skriver t-online.

Tesla trækker ikke ned – tværtimod

Men midt i det hele er der én aktør, som skiller sig ud: Tesla.

Modsat mange konkurrenter er mærkets modeller nemlig ikke faldet i pris på samme måde.

Faktisk nævner analysen, at Tesla Model 3 nu helt er fjernet fra sammenligningsgrundlaget, fordi den ikke længere repræsenterer den prisudvikling, som resten af elbilmarkedet gennemgår.

”Et af hovedargumenterne bag de faldende gennemsnitspriser er, at Tesla Model 3 er fjernet og erstattet med mere relevante modeller,” lyder det fra forskningsgruppen.

Stadig billigere på lang sigt

Selvom Tesla ikke bidrager til prisfaldet, er der stadig besparelser at hente for elbilsejere.

Driftsomkostningerne er fortsat markant lavere, især når det gælder vedligeholdelse og reparation.

Dermed er det samlede billede af elbilen som et økonomisk fornuftigt valg fortsat stærkt, også selvom den første regning stadig kan føles høj.