Han har kørt 83.000 kilometer på to år.
Lige nu læser andre
Når man taler om biler, ender det ofte med at handle om økonomi.
Ikke kun hvad bilen koster hos forhandleren, men også hvad den koster at have stående i indkørslen år efter år.
Gennem de seneste år har mange skiftet benzinbilen ud med en elbil, men der er stadig flere, der holder sig tilbage grundet de usikkerheder, der er forbundet med et skifte til en batteridreven bil.
For er de reelt billigere i drift, eller ser det bare sådan ud på papiret?
Det spørgsmål har en bilinteresseret YouTuber nu forsøgt at svare på, skriver mediet O2.
Læs også
Dyr ved køb
Manden anskaffede sig en Tesla Model 3 til forsøget, som han nu har kørt 83.000 kilometer i.
I Danmark starter bilens pris på 269.000, og den kan naturligvis blive markant dyrere, hvis man vælger en speciel model eller noget særligt udstyr.
Af den grund valgte manden at se bort fra selve købsprisen og i stedet fokusere på de løbende udgifter.
Over bilens levetid har han holdt styr på alt fra opladning til service og forsikring og sammenlignet med en tilsvarende benzinbil.
Ifølge hans egne tal har opladning både hjemme og på offentlige ladere kostet 18.000 kroner over de to år, han har ejet bilen.
Læs også
Serviceudgifterne har været overraskende lave, da de kun er løbet op i lidt over 1.000 kroner.
Forsikringen har i gennemsnit kostet omkring 600 kroner om måneden, hvilket over hele perioden svarer til omtrent 14.000 kroner.
Store forskelle
YouTuberen har også regnet på, hvad en benzinbil ville have kostet i samme periode. Her vurderede han, at han alene på brændstof sparede omkring 30.000 kroner.
Vedligeholdelse på benzinbilen er svært at vurdere, men forsikringen var – ifølge mandens beregninger – blevet 8.600 kroner dyrere set over perioden.
Han opsummerede kort sin lille test:
Læs også
“Det kan være meget dyrere at køre i en benzinbil!”
Mandens plan er nu at beholde bilen i mange år og lave et nyt regnestykke, når kilometertælleren har sneget sig lidt længere op.