Trump-administrationen blander sig nu i den omstridte sag mod Musks AI-selskab.
Det amerikanske justitsministerium (DOJ) har anmodet en føderal domstol om at afvise et søgsmål mod Elon Musks AI-selskab xAI under Clean Air Act.
Ministeriet argumenterer for, at selskabets uautoriserede gasturbiner nær Memphis er et spørgsmål om “national, økonomisk og energimæssig sikkerhed”.
Dermed stiller Trump-administrationen sig på samme side som Musk i forsvaret af de mange metandrevne turbiner, som har været i drift uden luftforureningstilladelser i et af USA’s mest forurenede områder.
Hvad sagen handler om
NAACP, repræsenteret af Southern Environmental Law Center (SELC) og Earthjustice, anlagde i april sag mod xAI under den føderale Clean Air Act. Ifølge søgsmålet driver virksomheden adskillige gasturbiner uden de nødvendige tilladelser og forureningskontroller for at levere strøm til datacentrene Colossus og Colossus 2.
Disse datacentre bruges til at træne og drive Musks AI-chatbot Grok og sælger desuden regnekraft til blandt andre Anthropic og Google.
Turbinerne er placeret i Southaven, Mississippi, lige på den anden side af statsgrænsen fra Colossus-anlægget i South Memphis, Tennessee. xAI hævder, at enhederne er undtaget fra Mississippis krav om lufttilladelser, fordi de er monteret på trailere og klassificeret som midlertidigt mobilt udstyr. SELC fastholder derimod, at føderal lov betragter sådanne trailerbaserede turbiner som stationære anlæg, der er underlagt regulering.
Siden xAI første gang opstillede generatorer i området sidste sommer, er antallet steget til 57. Ifølge tidligere rapportering udleder turbinerne mellem 1.200 og 2.000 ton kvælstofoxider årligt, hvilket potentielt gør xAI til den største industrielle kilde til smogdannende forurening i Memphis-området. Regionen har allerede nogle af de højeste astmarater i USA.
Argumentet om national sikkerhed
I et indlæg til retten indgivet den 15. juni argumenterer DOJ’s afdeling for miljø- og naturressourcer for, at en sejr til NAACP vil kunne skade amerikansk national, økonomisk og energimæssig sikkerhed ved at afskære strømforsyningen til AI-innovation, som understøtter Forsvarsministeriets militære operationer.
Cameron Stanley, der leder AI-arbejdet i Forsvarsministeriet, har beskrevet Groks fortsatte tilgængelighed som et spørgsmål af afgørende national sikkerhed.
Ifølge indlægget er Grok en af kun fire AI-modeller, der er godkendt til missionskritiske operationer. Det hævdes også, at Grok Gov-modellen under den seneste konflikt med Iran gjorde det muligt for amerikanske styrker at indsætte mere end 2.000 våben mod 2.000 forskellige mål på under 96 timer.
Kritik af indgrebet
Kritikere bemærker dog, at Grok ligger efter modeller fra OpenAI, Google og Anthropic på flere centrale målinger. Derfor møder påstanden om, at netop denne model er så afgørende, betydelig skepsis.
DOJ, xAI og delstaten Mississippi beder nu samlet retten om at afvise sagen. Der er endnu ikke truffet afgørelse.
Sagsøgerne har ikke tænkt sig at trække sig. Earthjustice udtalte til CNBC, at DOJ forsøger at give sig selv vetoret over borgersøgsmål, som i mere end 50 år har været et centralt værktøj mod ulovlig forurening.
SELC beskrev indgrebet som et massivt magtgreb fra Trump-administrationens side.
Følsomt tidspunkt for Musk
Den juridiske konflikt kommer på et følsomt tidspunkt for Musk. xAI er nu en del af SpaceX efter en fusion tidligere på året, og selskabet har netop gennemført sin Nasdaq-debut med en værdiansættelse på over 2,8 billioner dollar.
Ifølge SpaceX’ børsdokumenter planlægger virksomheden at købe yderligere gasturbiner for 2,8 milliarder dollar over de næste tre år. Mindst 2 milliarder dollar er afsat til mobile enheder, netop den kategori som står centralt i den aktuelle retssag.