Mikkel Christensen
AI kan dømme hurtigere end mennesker – men kan den også dømme retfærdigt?
1. Den digitale dommer er på vej
I flere lande bliver kunstig intelligens testet som juridisk rådgiver og dommerassistent. AI kan analysere tusindvis af sager på få sekunder – men spørgsmålet er, om den også kan forstå retfærdighed.
2. Teknologien bag retssystemet
Systemer som COMPAS i USA vurderer risikoen for tilbagefald hos tiltalte. De bruges allerede til at påvirke straflængde og prøveløsladelse. Men ingen kender den præcise algoritme bag – og det skaber debat om gennemsigtighed.
3. Menneskelig bias i maskinens kode
AI lærer af historiske domme, men data bærer fortidens fordomme med sig. Hvis tidligere sager diskriminerer bestemte grupper, viderefører algoritmen uretfærdigheden – nu blot hurtigere og med mere autoritet.
4. Retssikkerhed på spil
Når AI hjælper med at dømme, bliver ansvaret sløret. Hvem står til ansvar, hvis systemet tager fejl? Jurister advarer om, at automatisering kan underminere retten til en retfærdig og individuel vurdering.
5. Europa går mere forsigtigt frem
EU’s AI-forordning placerer juridiske AI-systemer i højrisikokategorien. Det betyder krav om dokumentation, kontrol og menneskelig overvågning. Men samtidig presser domstolene på for at effektivisere sagsbehandlingen.
6. Fristelsen til at automatisere
AI lover hurtigere sagsbehandling, færre fejl og lavere omkostninger. Men i praksis risikerer domstolene at bytte retfærdighed for effektivitet – og overlade moralske vurderinger til matematik.
7. Når maskinen skal forstå skyld
Retten handler ikke kun om fakta, men om hensigt, anger og nuancer. Det er områder, hvor AI endnu står magtesløs. At dømme et menneske kræver empati – noget ingen algoritme har bevist, den kan efterligne.
8. Den digitale retfærdigheds grænse
Fremtidens retssystem vil sandsynligvis bruge AI som støtte, ikke som dommer. Men grænsen flytter sig hurtigt. Spørgsmålet er ikke længere, om AI skal dømme – men hvor meget den allerede gør det.
