AI bruger strøm som et land: men ingen taler om det

1. Den skjulte kraft bag kunstig intelligens

Hver gang du stiller et spørgsmål til en AI, starter et maskineri på størrelse med et kraftværk. Datacentre over hele verden arbejder døgnet rundt for at træne og drive de modeller, der nu styrer alt fra kontorsoftware til biler. Resultatet er en digital revolution, der samtidig er en energikrise i forklædning.

2. Tallene, der får strømforbruget til at eksplodere

Ifølge nye beregninger fra energiforskere i EU vil AI alene kunne stå for op mod 8 procent af Europas samlede elforbrug i 2030. Ét enkelt træningsforløb for en stor sprogmodel kan bruge mere energi end 100.000 husstande på et år. Alligevel fremstår AI som en usynlig teknologi – uden synligt aftryk.

3. Grønne løfter og grå realiteter

Techgiganter som Google, Microsoft og OpenAI lover, at deres datacentre kører på vedvarende energi. Men rapporter viser, at kun en brøkdel faktisk gør det. I virkeligheden købes såkaldte klimakreditter for at udligne det enorme strømforbrug, mens kul- og gasværker stadig leverer hovedparten af energien.

4. Danmark og Norden som datacentrenes paradis

De kolde klimaer og stabile elnet gør Norden attraktivt for techgiganterne. Men selvom centrene i Danmark, Sverige og Finland ofte markedsføres som grønne, trækker de enorme mængder energi ud af systemet. Flere kommuner oplever allerede, at planlagte vindmølleprojekter må forsinkes for at prioritere datacentre.

5. Energien, der kunne bruges bedre

Energianalytikere peger på, at mange datacentre spilder varme, der kunne genbruges til fjernvarme. I dag forsvinder milliarder af kilowatt-timer som overskudsvarme uden nogen reel udnyttelse. Teknologien til at genanvende den findes – men incitamentet mangler, fordi strøm stadig er for billig for de store aktører.

6. AI-industrien og det grønne paradoks

Samtidig bruger de samme virksomheder enorme ressourcer på at markedsføre AI som løsningen på klimakrisen: optimering, automatisering og smartere energiforbrug. Men bag kulisserne forstærker teknologien problemet, fordi beregningerne selv kræver massive mængder energi. Det grønne narrativ dækker over en sort virkelighed.

7. Brugeren som medansvarlig

Når millioner af mennesker hver dag stiller spørgsmål til ChatGPT eller Copilot, kræver det tusindvis af servere i drift. Det betyder, at vi som brugere ubevidst bidrager til presset på energisystemet. Den personlige bekvemmelighed bliver et globalt forbrugsspørgsmål.

8. Fremtidens valg: effektivitet eller bekvemmelighed

AI kan gøres mere energieffektiv – men det kræver, at udviklingen bremses og modellerne gøres mindre. Det står i skarp kontrast til branchens kapløb om at bygge større og klogere systemer. Spørgsmålet er, om verden vil vælge det bæredygtige – eller det bekvemme. Lige nu peger alt på det sidste.