Morten Lyhne Petersen
Et planlagt datacenter i Utah skal bruge mere end dobbelt så meget strøm som hele Danmark bruger på et år.
Projektet hedder Stratos, dækker 40.000 acres, omkring 162 kvadratkilometer ørkenlandskab i Box Elder County, og skal ved fuld udbygning trække ni gigawatt strøm døgnet rundt. Det er et tal så stort, at det får hele den amerikanske debat om AI-infrastruktur til at koge over.
Box Elder Countys kommissærer godkendte enstemmigt projektet 4. maj 2026 [⚠ verificér dato mod kilde], og udviklingen står for Kevin O’Learys infrastrukturselskab O’Leary Digital, kendt fra det amerikanske tv-program Shark Tank. O’Leary og hans partnere har investeret omkring 20 millioner dollars indtil videre, og det samlede projekt kan ende på over 100 milliarder dollars.
Modstanden voksede dog hurtigere end byggeriet. Cirka 6.000 borgere har skrevet under på et brev til guvernør Spencer Cox, og en nu tilbagetrukket ansøgning om vandrettigheder samlede omkring 4.000 indsigelser.
En strømsluger som ingen har set magen til
Ni gigawatt lyder abstrakt. Det er det ikke. Utahs gennemsnitlige elforbrug ligger på omkring fire gigawatt, så datacenteret alene vil forbruge mere end dobbelt så meget strøm som hele delstaten gør i dag.
Sammenligningen bliver endnu skarpere, hvis man bruger Danmark som målestok. Ni gigawatt kørende konstant svarer til omkring 78 terawatt-timer om året. Til sammenligning brugte hele Danmark cirka 38,2 terawatt-timer strøm i 2024, ifølge tal fra Energinet og brancheorganisationen Green Power Denmark. Et enkelt datacenter vil altså kunne sluge mere end det dobbelte af det samlede danske årsforbrug, fra husholdninger til industri.
For en almindelig dansk familie, der bruger omkring 4.500 kilowatt-timer om året, betyder det, at Stratos i teorien kunne forsyne i omegnen af 17 millioner danske hjem. Danmark har til sammenligning lige under 3 millioner husstande.
Strøm fra naturgas, ikke fra elnettet
Hele anlægget er designet til at stå uden for det amerikanske elnet. „Det vil ikke trække en eneste elektron” fra det eksisterende net, som direktøren for Military Installation Development Authority har formuleret det. I stedet bygges der et eget kraftværk på grunden, fodret af naturgas fra Ruby Pipeline, en rørledning på omkring 1.100 kilometer der løber fra Wyoming gennem det nordlige Utah og videre til Oregon.
Det er præcis det, der får kritikerne op af stolene. Energianalytikere har beregnet, at projektet ifølge det amerikanske medie Grist kan øge Utahs samlede CO2-udledning med 64 procent, altså mere end hele delstatens transportsektor producerer i dag.
Også varmeudviklingen bekymrer forskere. Fysikprofessor Robert Davies fra Utah State University har estimeret, at det færdige anlæg vil afgive omkring 16 gigawatt termisk energi til omgivelserne. Han sammenligner det med, at man „deponerer cirka 23 atombombers energi” i lokalmiljøet hvert døgn. Økologiprofessor Ben Abbott advarer om, at den lokale opvarmning vil svare til „forskellen mellem Utahs halvtørre klima og Saharaørkenen.”
Vand, Great Salt Lake og en truet ørken
Modstanden handler mindst lige så meget om vand som om strøm. Udviklerne i selskabet West GenCo planlægger at købe omkring 3.000 acre-feet vand fra grunden plus yderligere cirka 10.000 acre-feet under kontrakt fra nabobyen Snowville. Det er nok vand til at forsyne over 20.000 husstande i Utah.
Det er et følsomt regnestykke i en delstat, der i forvejen kæmper med tørke og en støt skrumpende Great Salt Lake, hvis udtørrede bund sender støvskyer ind over Wasatch Front, hvor størstedelen af Utahs befolkning bor.
Kevin O’Leary afviser bekymringerne. Projektet er „ikke ude på at ødelægge luftkvaliteten” og „ikke ude på at dræne Great Salt Lake,” siger han. Guvernør Spencer Cox holder en mere afventende linje og har skrevet, at lokalsamfundene skal kunne forvente „klare standarder og ansvarlighed” omkring miljøbelastningen.
Et symbol på AI-boomets fysiske pris
Den indledende fase fylder under 2.000 acres, og hele udbygningen ventes at strække sig over år, ikke måneder. Men Stratos er allerede ved at blive et symbol på, hvad AI-bølgen koster i fysisk infrastruktur, strøm og vand, og på hvor hurtigt de regnestykker bliver politiske.
Det er ikke længere kun et spørgsmål om chips og algoritmer. Det er et spørgsmål om, hvor mange gigawatt et samfund er villig til at bygge for at få plads til den næste generation af AI-modeller.
