Morten Lyhne Petersen
Et kinesisk datacenter ud for Shanghai er nu i fuld drift på havbunden, kølet passivt af havvand og drevet af nærliggende havvindmøller.
Anlægget ligger cirka ti kilometer ude i havet ved Shanghais Lingang-zone og drives af den private operatør Hailanyun, også kendt som HiCloud. Den kinesiske stat og de lokale myndigheder bag projektet meldte i denne måned, at det undersøiske datacenter er overgået fra forsøgsdrift til kommerciel drift og kaldes officielt verdens første havvindsdrevne undersøiske datacenter. Den samlede investering ligger på cirka 226 mio. USD.
Selve installationen består af forseglede stålmoduler placeret på havbunden, hvor køligt havvand passivt strømmer gennem radiatorer bag serverrækkerne. I første fase blev der installeret 198 serverracks med plads til mellem 396 og 792 AI-servere, og i anden fase er kapaciteten skaleret op til 24 megawatt og samlet omkring 2.000 servere, inklusive GPU-klynger leveret af China Telecom og LinkWise. Næsten al strømmen, omkring 97 procent, kommer fra en nærliggende havvindmøllepark.
Sparer strøm og fjerner ferskvandsforbruget
Den naturlige havkøling betyder, at anlægget klarer sig uden de kraftige industrikølere, som ellers er den største elsluger i traditionelle datacentre på land. PUE-tallet, altså forholdet mellem den samlede el og den el der reelt går til selve beregningerne, ligger omkring 1,15 efter Hailanyuns egne målinger. Samlet er elforbruget reduceret med 22,8 procent i forhold til et tilsvarende anlæg på land, og fordi havvand bruges direkte i kølingen, er forbruget af ferskvand reduceret til nul. Også landområdet er skåret med over 90 procent.
Danske datacentre trækker den modsatte vej
I Danmark vokser datacentrene hurtigt, og de bliver mere og mere tørstige efter strøm. Energistyrelsen vurderer i analyseforudsætningerne for 2024, at datacentrenes elforbrug stiger til 17,1 TWh i 2030 og 29 TWh i 2040, hvilket svarer til omkring en femtedel af det samlede danske elforbrug ved slutningen af årtiet. De fleste anlæg ligger på jysk fastland, bruger ferskvand til køling og lægger pres på både elnet og kommunale vandforsyninger.
På papiret har Danmark mange af de samme forudsætninger som Shanghai, nemlig store mængder havvind og kølige farvande. Men de eksisterende store datacentre er bygget omkring Aarhus, Esbjerg og Fredericia, og dansk havvind er allerede booket til andre formål. En kopi af den kinesiske model vil derfor kræve både nye placeringer og en politisk prioritering af havvind direkte til digital infrastruktur.
Marinebiologer holder øje
Selvom anlægget markedsføres som klimavenligt, er der bekymring for, hvad varmen fra serverne gør ved livet på havbunden. Forskere advarer om, at udløbsvandet under marine hedebølger kan blive varmere og indeholde mindre ilt, som havdyr er afhængige af.
Hailanyun afviser, at deres anlæg er et reelt problem, og oplyser, at temperaturstigningen omkring modulerne ligger under én grad. Forsker Zhang Ning fra University of California, Davis bemærker, at Hailanyun på under tre år er kommet fra pilotanlæg ved Hainan til kommerciel drift ved Shanghai, hvilket er “noget, Microsofts Project Natick aldrig forsøgte”.
