Morten Lyhne Petersen
EU forbyder AI-apps der laver intime billeder af folk uden samtykke fra december.
Forbuddet er den mest håndgribelige nyhed i den aftale, som Rådet og Europa-Parlamentet landede tidligere på måneden om at strømline AI-forordningen. Aftalen flytter samtidig de tunge regler for højrisiko-AI til 2027 og strammer mærknings-pligten på AI-genereret indhold.
Det skal være slut med de såkaldte nudifier-apps, der med få klik kan generere realistiske nøgenbilleder af en navngiven person uden vedkommendes accept. Reglen rammer både udbyderne og brugerne, og den træder i kraft den 2. december 2026.
Det konkrete forbud
Artikel 5 i AI-forordningen bliver udvidet, så det bliver ulovligt at markedsføre, tage i brug eller anvende AI-systemer, der genererer eller manipulerer realistiske gengivelser af en identificerbar persons intime kropsdele eller af en identificerbar person i seksuelle handlinger, hvis personen ikke har givet sit udtrykkelige samtykke. Bestemmelsen omfatter også materiale der seksualiserer børn og lader en snæver undtagelse stå tilbage for systemer med effektive forebyggende sikkerhedsforanstaltninger.
I Danmark har området været delvist dækket siden sommeren 2025, hvor det blev strafbart at fremstille AI-genereret seksuelt materiale af andre uden samtykke. Sager om deling kan i forvejen rejses efter straffelovens regler om freds- og ærekrænkelser, og er personen under 18 år, kommer reglerne om børnemisbrugsmateriale i spil. Med EU-forbuddet bliver selve værktøjerne ulovlige at udbyde og bruge på det indre marked.
Et udbredt problem
Omfanget af det, Digitalt Ansvar kalder manipuleret seksuelt materiale, er vokset eksplosivt. Cirka 0,9 procent af danskere over 15 år, svarende til omkring 45.000 personer, blev i 2023 udsat for falsk porno. På verdensplan blev de ti største sider dedikeret til materialet besøgt omkring 300 millioner gange samme år, og kvinder udgør 99 procent af ofrene.
Cirka hvert tredje deepfake-værktøj, der ligger frit tilgængeligt online, kan ifølge organisationen bruges til at generere materialet. Det er den type tjenester, EU-aftalen nu sætter en juridisk grænse for.
Højrisiko-reglerne udskydes
Selve hovedoperationen i aftalen handler om noget andet. De mest indgribende regler for såkaldt højrisiko-AI, altså systemer der bruges i blandt andet ansættelse, uddannelse, kreditvurdering og sundhedssektoren, bliver udskudt til 2. december 2027. For højrisiko-AI, der sidder indlejret i fysiske produkter som medicinsk udstyr og maskiner, gælder reglerne først fra 2. august 2028.
Begrundelsen er, at de tekniske standarder og vejledninger, der skal gøre virksomhederne i stand til at leve op til kravene, ikke er klar i tide. Den oprindelige frist lå i august 2026.
Mærkning af AI-indhold strammes
Aftalen forkorter samtidig den overgangsperiode, der er givet til at indføre mærkning af AI-genereret indhold. Hvor udbydere af generative modeller tidligere skulle have seks måneder til at få teknikken på plads, er fristen nu skåret til tre måneder med ny effektiv dato den 2. december 2026.
Reglerne er forankret i forordningens artikel 50, der pålægger leverandører at mærke AI-genereret tekst, billede, lyd og video i et maskinlæsbart format. Deepfakes skal mærkes som kunstigt fremstillet eller manipuleret, og en chatbot skal oplyse brugeren om, at samtalen foregår med en maskine, medmindre det er åbenlyst. Kunstneriske, satiriske og fiktive værker har en lempeligere oplysningspligt, og myndigheder kan undtages, når brugen sker som led i efterforskning.
Hvad sker der nu
Den politiske enighed mellem Rådet og Parlamentet skal stadig formelt vedtages, men selve indholdet er låst. Den grønne MEP Sergey Lagodinsky, der har forhandlet teksten for Parlamentet, sagde efter aftalen, at den endelige tekst er noget man kan leve med, men advarede mod at AI-reguleringen begynder at fragmentere. Han pegede især på, at maskinprodukter er taget ud af AI-forordningen og lagt over i en separat sektorlovgivning.
For danske brugere er den nære horisont klar. Til december ophører nudifier-apps med at være en juridisk gråzone, og fra samme dato skal AI-genereret indhold mærkes synligt, så det kan kendes fra optagelser af virkelige hændelser.
