Sebastian Juul
EU’s nye produktansvarsregler træder i kraft 9. december og dækker nu også software, AI og online markedspladser.
Fra på onsdag den 9. december 2026 bliver software og AI-produkter sidestillet med fysiske varer, når noget går galt. Går en app, et smart home-produkt eller en AI-tjeneste i stykker og forvolder skade på dig, dine ting eller dine private data, kan du kræve erstatning efter de samme regler, som hidtil har gældt for køleskabe og legetøj.
Reglerne kommer med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2853, som erstatter et over 40 år gammelt produktansvarsdirektiv fra 1985. Medlemslandene, herunder Danmark, skal have omsat de nye regler til national lov senest den 9. december 2026, og de gælder for produkter, der bringes på EU-markedet fra den dato.
Software og data bliver omfattet
Det måske vigtigste er, at produktbegrebet udvides. Software, digitale produktionsfiler og AI-systemer regnes nu som produkter på linje med fysiske varer, uanset om softwaren er indbygget i et apparat, hentet som en app eller leveret som en cloud-tjeneste, skriver det internationale advokatfirma CMS i en gennemgang af direktivet. Gratis open source-software, der leveres uden for erhvervsmæssig aktivitet, er undtaget.
Du kan også kræve erstatning for ødelæggelse eller korruption af private data, inklusive udgifter til at få dem gendannet, hvis en defekt hænger sammen med tabet. Direktivet inddrager desuden medicinsk anerkendt psykisk skade som erstatningsberettiget, og de hidtidige grænser, bagatelbeløbet og det nationale loft over samlet ansvar, er fjernet.
Online markedspladser og fulfilment-firmaer kan nu sagsøges
Ansvarskæden bliver længere. Udover producenten kan importører, autoriserede repræsentanter, fulfilment-udbydere (firmaer, der lagrer og sender varer på vegne af sælgeren) og distributører stilles til ansvar, hvis der ikke kan udpeges en ansvarlig i EU inden for en måned. Også online markedspladser kan rammes, når platformen fremstår sådan, at en almindelig forbruger ville tro, varen sælges af platformen eller en autoriseret handlende på den.
Det er en markant udvidelse for danske forbrugere, der handler tech på de store internationale platforme. Hos Dansk Erhverv fremhæves det som en af fem vigtige ændringer, at ansvar nu kan ramme flere led i forsyningskæden, især når producenten sidder uden for EU.
Nemmere at bevise en fejl
Reglerne forsøger også at løse et klassisk problem: hvordan beviser du som almindelig forbruger, at det var en softwarefejl og ikke dig selv, der forårsagede skaden? Domstolene kan fremover pålægge producenten at udlevere relevant teknisk dokumentation, når du kan sandsynliggøre dit krav. Og et produkt formodes at være defekt, hvis det bryder lovpligtige sikkerhedskrav, eller hvis det fungerer tydeligt forkert under normal brug.
Manglende sikkerhedsopdateringer bliver samtidig juridisk relevant. Producenten kan ikke slippe ud af ansvaret ved at sige, at fejlen opstod efter salget, hvis den skyldes manglende software-opdateringer, der var nødvendige for at holde produktet sikkert, og som lå inden for producentens kontrol, påpeger CMS.
Den absolutte forældelsesfrist er fortsat 10 år efter, at produktet er bragt på markedet, men udvides til 25 år i sager om personskade, hvor symptomerne først viser sig sent.
Dansk lov på vej inden fristen
Det danske lovforslag, der omsætter direktivet, havde førstebehandling i Folketinget den 3. november 2026 og skal være vedtaget og offentliggjort senest den 9. december 2026. Fra den dato gælder de nye regler for alle tech-produkter, der bringes på markedet i Danmark, uanset hvor producenten holder til.
